I lang tid har strateger i den amerikanske storbank JP Morgan bebudet, at aktierne skal længere ned.
Men nu ser storbanken lys for enden af tunnelen.
Storbankens chefstrateg, Mike Wilson, mener nemlig, at vi nu er ved »begyndelsen på enden« af et såkaldt bear market. Det skriver CNBC.
Et bear market hersker, når aktierne falder. Typisk siger man, at et bear market findes, når aktierne er faldet 20 procent fra deres seneste top.
Læs også: Ekspert: Bestemte danske banker vækker bekymring
Mike Wilson ser lysere tider forude, fordi amerikanske myndigheder er trådt ind og har garanteret kunder i de krakkede banker, SVB og Signature Bank, deres indlån. Det er dén manøvre, som for ham at se markerer begyndelsen på enden for bear market.
Den garvede chefstrateg mener samtidig, at nogle investorer har fået manøvren galt i halsen. Han ser det som forkert, hvis investorer ovenpå de amerikanske myndigheders redningskrans tager mere risiko i investeringer.
Læs også: Danske Bank advarer mod virksomhedsobligationer med høj rente
»Med tilbagestoppet af bankindskud fra Fed/FDIC, spørger mange aktieinvestorer, om dette er en anden form for QE (quantitative easing, red.) og derfor tager de 'risiko på',« siger Wilson ifølge CNBC og fortsætter:
»Vi hævder, at det ikke er det, og det repræsenterer i stedet begyndelsen på slutningen af bjørnemarkedet, da faldende kredittilgængelighed presser væksten ud af økonomien.«
Quantitative easing kaldes på dansk kvantitative lempelser, og det er, når en centralbank går ind og understøtter økonomien.
Læs også: Forhandler ny hjælp til kriseramt bank
Læs også: Credit Suisses største investor taber milliarbeløb

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner