Ambu skal vokse mere, hvis selskabet skal handle til den nuværende prissætning.

Sådan lyder vurderingen fra Martin Juul-Olsen, der er analytiker hos eToro.

For selvom Ambu-aktien falder med 15 pct., så er selskabet ikke dårligt, skriver analytikeren i en kommentar.

Han peger på, at Ambu tjener mere på produkterne, og overskuddet vokser, men det går bare ikke hurtigt nok.

»Markedet har i mange år set Ambu som en højvækstcase, og dagens regnskab gør det sværere at fastholde den fortælling. Ambu bliver ikke straffet for at stå stille, men for ikke længere at vokse hurtigt nok til de forventninger, aktien tidligere blev handlet på,« skriver analytikeren.

Martin Juul-Olsen ser dagens voldsomme kursfald som et skridt i en proces, hvor det, investorerne vil betale for væksten, skrumper, fordi den høje prissætning kræver mere vækst, end selskabet aktuelt leverer.

»Markedet synes i stigende grad at vurdere Ambu som en mere moden medtech-forretning frem for den vækstaktie,« vurderer han.

Ambu-aktien har tidligere handlet i kurs på over 200 kr., men aktien har over de seneste fem år tabt 63,5 pct.

Læs også: Professionel investor lever af at jagte undervurderede aktier: Nu fremhæver han dansk aktie, han spår, kan stige 80 pct.

Læs også: Onsdag venter en gyser for investorerne: Gigant skal genrejse investorernes tillid, ifølge chefanalytiker

Millionærklubben

Globale investorer har tilsyneladende tendens til af favorisere amerikanske aktier, men det er synd, for der er faktisk masser af gode investeringsmuligheder i Europa. Det mener i hvert fald dagens gæst i Millionærklubben, investeringsstrateg i Danske Bank, Lars Skovgaard Andersen. Hør, hvilke sektorer han særligt finder interessante og få gode råd til at finde konkrete aktier inden for temaet. I studiet serverer aktiechef i HC Andersen Capital, Michael Friis Jørgensen, de første umiddelbare analyser af dagens danske regnskaber fra bl.a. Ambu, Torm og AL Sydbank. Vært: Bodil Johanne Gantzel