Henter kommentarer

Analytiker om kendt gigant: Svær tid at være investor – men der kan være håb forude


Tirsdag leverede streaminggiganten Netflix sit kvartalsregnskab, og det understregede, at det er en svær tid at være investor i selskabet.

Selskabet er ved at gå fra en aktiedarling til en skuffelse, og er de seneste to år faldet med mere end 40 procent. Det mener markedsanalytiker ved eToro, Josh Gilbert:

»Med hypervækst fasen overstået, er det en svær tid at være Netflix-investor. Med selskabets reklame forsøg, som blev leveret i november, er ikke begyndt at levere resultater endnu, og det kommer nok til at tage noget tid, før det for alvor slår igennem,« siger han i en kommentar.

Læs også: Antallet af lånetilbud er stadig lavt: Disse 4 ting kan få den til at stige

Streaminggigantens abonnementsudvikling og prognose for andet kvartal skuffede analytikernes forventninger. Antallet af betalende kunder voksede med 1,75 millioner abonnementer i første kvartal, men analytikerne havde forventet at der ville komme 600.000 flere.

»Siden Netflix gik på børsen har selskabet haft mange svære perioder, men de har vist at de har kunnet navigere i høj sø. På kort sigt kan adgangskode-tiltaget i 2. kvartal blive en katalysator for nye abonnenter, hvilket bør vække en smule optimisme hos investorerne,« siger Josh Gilbert.

Læs også: Vestas-aktien falder – det kan forklare det

Futures viser, at Netflix-aktien er nede med 1 procent inden det amerikanske marked åbner onsdag.