Medicinalselskabet H. Lundbeck bød fredag på biotekselskabet Avadel Pharmaceuticals.
Det irske biotekselskabet er ellers forlovet med Lundbeck-konkurrenten Alkermes, der har indgået en aftale med selskabet.
»Vores umiddelbare indtryk er blandede,« lyder det fra Niall Alexander, der er analytiker hos Deutsche Bank.
Han vurderer, at et opkøb af Avadel Pharmaceuticals vil kunne hjælpe Lundbeck med de forestående patentudløb.
Det er dog svært at pege på reelle synergier mellem de to selskaber, og analytikeren rejser bekymring om Lundbecks tiltro til sin nuværende portefølje af potentielle lægemidler.
»Derudover har vi svært ved at forestille os en langvarig budkrig,« lyder det fra analytikeren.
Lundbeck har nemlig en markant mindre kassebeholdning end Alkermes.
Analytikeren har anbefalingen 'hold' på Lundbeck og et kursmål på 44 kr.
Du kan læse mere om budkrigen her.
Læs også: Aktieanalysechef med advarsel: Vær varsom med disse aktier
Læs også: Hvor skal Novo Nordisk-aktien hen? Her er tre scenarier for kursen: 'Det ser vildt ud'
Millionærklubben Eksklusiv: Når magtbalancer forskydes
2025 har i den grad rykket ved verdens tilstand, og særligt USA’s præsident, Donald Trump, har været med til at ryste posen og sætte globale magtbalancer i bevægelse. Men kan den slags nybrud overhovedet bringe reel og længerevarende udvikling med sig, eller er der snarere tale om en midlertidig storm i et glas vand? Onsdag den 26. november undersøger Millionærklubben verdens aktuelle økonomiske tilstand og debatterer, om tidernes skiften kan bidrage til nye og interessante investeringer.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske
Steen Jacobsen, selvstændig investor, bestyrelsesmedlem og rådgiver,
og Thomas Thygesen, aktiestrategichef hos SEB.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer

