Væksten skuffer hos Rheinmetall, men indtjeningsevnen er fortsat fornuftig.

Det er vurderingen fra Christoph Laskawi fra Deutsche Bank.

Selskabet har varslet, at man kunne få en træg start på året, men de foreløbige tal var dog værre end frygtet, skriver analytikeren i en note.

Driftsresultatet lander på 224 mio. euro. Her havde analytikerne ventet 240,1 mio. euro, viser data fra Bloomberg.

Ifølge Christoph Laskawi kan dagens skuffelse dog rense luften, da ordreindgangen og væksten fortsat ser ud til at accelererer i de kommende kvartaler.

»Vi anser ikke meddelelsen som et tegn på problemer med hverken opskalering eller kapacitetsopbygning, da det normalt ville føre til en forringelse af marginen grundet de tilhørende omkostninger. Vi anerkender dog, at dele af markedet kan forblive skeptiske og fastholde en 'se det, før vi tror det'-holdning,« skriver analytikeren.

Rheinmetall-aktien stiger med over 2 pct. efter tallenes offentliggørelse.

Læs også: Analytikerne om dansk aktie: Den kan stige 70 pct. det næste år

Læs også: Udbytte på vej til Eli Lilly-aktionærerne

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Laura Nørkjær Seligmann