Analytiker sætter ord på seneste nyt fra Mellemøsten


Hvis våbenhvilen mellem USA og Iran bryder sammen, kan det være positivt for det danske rederi Mærsk på kort sigt.
Sådan lyder det fra Haider Anjum, der er senioranalytiker i Jyske Bank.
»Eskalation i Hormuz er ”positivt” for Mærsk på kort sigt, da det holder fragtraterne oppe på et forhøjet niveau, og dermed er understøttende for indtjeningen,« lød det fra analytikeren i weekenden.
Fra Haider Anjum lyder det også, at våbenhvilen mellem de to lande i høj grad afhænger af Hormuzstrædet, og det gør våbenhvilken meget skrøbelig, da kontrol over netop strædet er Irans presseringsmiddel i forhandlingerne.
Analaytikeren peger også på, at der er reel risiko for, at situationen i Hormuz forværres yderligere i de kommende dage.
I weekenden blev et tankskib således angrebet af Iran og ifølge den amerikanske millitærkommando var det lastet med omkring 2 mio. tønder olie, og det har fået USA til at gennemføre en ny bølge angreb mod Iran.
Videre fra Haider Anjum lyder det også, at selvom der er indgået en fredsaftale og en åbning af Hormuzstrædet, så er markedet langt fra normaliseret.
»Rederierne vil afvente minefrie ruter, stabil geopolitik og mere håndterbare forsikringspriser, før de vender tilbage i fuld skala,« forklarer han og tilføjer, at på kort sigt er de primære risici fra miner og politisk tilbageslag såsom eskaleringen over weekenden.
Mærsk B-aktien er oppe med 8,5 pct. siden årsskiftet.
Læs også: Novo Nordisk kan trække væksten ud af dansk økonomi