Med et minus på knap 41 pct. i år til de amerikanske chipaktier ville mange nok tro, at sektoren er ved at have nået bunden, men analytikerne på Wall Street ser stadig udfordringer forude, og prissætningerne er ikke blevet nulstillet tilstrækkeligt.
Det skriver Bloomberg News.
- Vi leder aktivt efter en bund for at blive mere positive og ser, at den er tættere på i nogle slutmarkeder end andre, men vi tror, at det er for tidligt at udløse aftrækkeren på tværs af det hele, hedder det i en kommentar fra Blayne Curtis, analytiker i Barclays.
Læs også: Nu hæver Apple priserne
Vurderingen kommer lige inden, at flere store navne skyder chipsektorens regnskabssæson i gang i denne uge, hvor blandt andet Intel og Texas Instruments vil lægge tal frem.
Tidligere på måneden har en af storkunderne til sektoren sydkoreanske Samsung skuffet med et svagt regnskab, mens også Advanced Micro Devices, AMD, har lagt svagere end ventede foreløbige cifre frem.
Læs ogå: Ser langsigtet potentiale i C25-aktien - ser grund til at købe den
Halvlederne er blevet hårdt ramt af de stigende renter, som tvinger prissætningen af aktierne ned, men også gør det dyrere af finansiere driften hos selskaberne selv og hos kunderne.
Desuden presser udsigten til en mulig global reduktion i sidste ende slutkunderne, det vil sige forbrugerne og virksomhederne, hvilket også har ramt sektoren.
Læs også: Sådan er det gået danske aktier i år
Goldman Sachs har senest begrundet i de svagere vækstudsigter sat cykliske sektorer, herunder hardware og chips, på "undervægt".
Hos Barclays påpeger Curtis også, at branchen endnu mangle at afvikle nogle af de bobler, som øget efterspørgsel under pandemien skabte i priser, marginer og lagre.
Siden en toårig bund, nået midt i oktober, er Philadelphia Stock Exchange Semiconductor Index dog steget med 7 pct., men har altså stadig mistet tofemtedele af sin værdi i år. Indekset stiger mandag marginale 0,1 pct.
.\˙ MarketWire