Analytikerne er ikke i tvivl: Køb denne aktie


Aktien i amerikanske Microsoft er blevet sendt op med 19 pct. den seneste måned efter selskabet den 29. juli leverede et solidt regnskab, der overgik analytikernes forventninger på alle væsentlige punkter. Det kan du læse mere om her.
Microsoft er en global teknologikoncern, der leverer software samt cloud- og AI-tjenester. De tjener især på deres egen Azure AI, abonnementer som Microsoft 365, Windows-licenser samt LinkedIn, hardware og spil. Selskabet har også betydelige investeringer i OpenAI og har en 27 pct. ejerandel.
Ser man på de professionelle analytikeres anbefalinger, er der fortsat grund til optimisme om aktiens kursudvikling, selv efter en stigning på 19 pct. i denne måned.
Der er ifølge finanstjenesten Bloomberg mandag morgen 73 analytikere, som følger Microsoft-aktien indgående. Af dem har hele 69 en købsanbefaling, mens kun fire analytikere har en hold-anbefaling. Ingen analytikere har en sælg-anbefaling.
Ser man på analytikernes gennemsnitlige kursmål, altså hvad de i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så vurderer de, at Microsoft-aktien kan bevæge op mod 562 dollar fra den nuværende pris på 465 dollar.
Læs også: Sundhedsinvestor kalder det en ridse i lakken: Slukker håb hos investorerne
De tror altså, at aktien kan stige med 21 pct. over de næste 12 måneder.
Blandt dem, der er mest positive over for Microsoft-aktien, finder man KGI Securities. De har en købsanbefaling og et kursmål på hele 585 dollar. De næste på listen er ARC Independent Research og Jefferies, der begge har købsanbefalinger og kursmål på henholdsvis 578 dollar og 575 dollar.
I den anden ende af skalaen har Evercore ISI lagt sig med også med en købsanbefaling og et kursmål på 528 dollar. Herefter følger CLSA med endnu en købsanbefaling og et kursmål på 535 dollar.
Hvis du gerne vil læse mere om udviklingen af kunstig intelligens, kan du læse eventuelt 'The Coming Wave: Technology, Power, and the Twenty-first Century's Greatest Dilemma', der udforsker, hvordan banebrydende teknologier som kunstig intelligens og bioteknologi truer med at overvælde vores evne til at kontrollere dem.
Bogen handler mindre om specifikke selskaber sammenlignet med en bog som Chip War, men gør mere ud af at advare om, at disse teknologier kan destabilisere samfund og magtbalancer, hvis de ikke reguleres.
Mustafa Suleyman argumenterer eksempelvis for behovet for en ny global tilgang til ansvarlig teknologiudvikling.
Læs også: Økonom om dansk selskab: Det er 'nu eller aldrig'
Læs også: Danskerne holder fast i favoritterne – men køber længere ind i AI-maskinrummet