Henter kommentarer

Anbefaler køb af C25-aktien - 'Potentialet er ikke til at tage fejl af'


Nu er et godt tidspunkt at købe GN Store Nord-aktien på, lyder en ny vurdering.

Den kommer fra svenske Handelsbanken, der har set nærmere på det danske høreapparatgigant. Der har ellers ikke været meget at juble for, når man ser på de sidste måneders udviklingen for den danske C25-aktie. Men aktien er værd at se på, mener en svensk storbank.

Læs også: Morgan Stanley advarer: Sælg rippene - aktienedturen er ikke overstået

»Potentialet ikke er til at tage fejl af. Set på den længere bane vurderer vi således, at den aktuelle kurs tilbyder et attraktivt indgangspunkt i aktien,« lyder det fra aktiestrateg Haider Anjum og senior aktiestrateg Michelle Nørgaard i et analysenotat.

GN Store Nord-aktien er i løbet af de seneste seks måneder faldet mere end 30 pct.. Det skyldes ikke mindst, at salgsmomentum for GN-forretningsbenene 'Audio' og 'Hearing' har »lidt et knæk« det seneste års tid. Nye produkter er blevet forsinket, og det hæderkronede danske selskab har ligesom mange andre selskaber været plaget af forsyningskædeudfordringer, lyder det.

Læs også: Kursfaldet skjuler det sande billede – tror billig aktie er en vinder

Under overfladen skjuler der sig imidlertid en sund, underliggende efterspørgsel på audio-markedet, påpeger Handelsbanken. Den svenske storbank venter en vækst på mere end 10 pct. i 2022 og tror, at høreapparatmarkedet vil komme stærkt igen. Det kan være drevet af en ophobet efterspørgsel, fremgår det af analysenotatet.

»Vi tvivler på, at det seneste års udfordringer har resulteret i permanente skader for Audio og Hearing Vi vurderer således, at usikkerheden på kort sigt blot er et bump på vejen på den lange bane, hvor potentialet ikke er til at tage fejl af,« skriver strategerne.

De peger samtidig på, at GN fornyelig har sat sig på på »solide« aktiver i form af SteelSeries, der skal integreres med Audio samt Lively, der skal integreres med Hearing.

Den svenske storbank har en kortsigtet køb-anbefaling på GN Store Nord-aktien – dvs. set på den forventede udvikling de næste tre måneder. Strategerne forventer, at aktien vil spurte fra markedet set over de næste tre år. På tre års sigt vurderer de, at aktien vil »outperforme«.

Strategerne har et treårigt kursmål på 535 kr.. Det indikerer et kurspotentiale på 62 pct. i forhold til lukkekursen tirsdag. Her lukkede GN Store Nord-aktien i kurs 329 kr..