Den tidligere statsminister efterforskes af lettisk politi.
Efterforskningen drejer sig om den lettiske bank PNB Banka, som Anders Fogh Rasmussen var næstformand for. Det skriver Børsen.
Der er tale om to separate sager ifølge avisens oplysninger.
Den tidligere NATO-generalsekretær skulle blandt andet have stemt for flere transaktioner i juni 2019, der sendte 31,5 mio. euro i lommerne på bankens russiske ejer, Grigorij Guselnikov. Banken gik konkurs kort tid efter. Anders Fogh Rasmussen kan drages til ansvar, fordi han stemte ja, mener chefen for konkursboet.
»Ved at give samtykke og godkende transaktionerne er Anders Fogh Rasmussens muligheder ret begrænsede. Skaderne er her, de er veldokumenterede, og det er ikke et lille beløb, som er forsvundet,« siger Margarita Mjadzelica, der er juridisk chef i konkursboet efter PNB Banka ifølge Børsen.
Læs også: Ikke set i to årtier: Investorer væbner sig med kontanter
Læs også: 6 råd, hvis du overvejer at trække stikket fra arbejdsmarkedet før tid

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner

