Henter kommentarer

ATP: Historien har gentaget sig selv for dansk medicinalselskab


Historien har gentaget sig selv i det danske medicinalselskab Lundbeck.

Det vurderer Claus Berner Møller, der er underdirektør for danske aktier i pensionskassen ATP, på baggrund af selskabets pipeline. Det skriver Børsen om det danske selskab, der har specialiseret sig sygdomme relateret til hjernen og centralnervesystemet.

I videoen ses udviklingen i markedsværdien pro anno for en række selskaber i den danske sundhedssektor. Grafikken er lavet via Flourish Studio.

“Hvis du ser på de seneste 20 år, har der været flere cyklusser, hvor selskabet først får nye produkter på markedet og får en fin salgsvækst, som afløses af nogle år, hvor man kigger frem mod patentudløb samtidig med, at pipelinen er tynd. Historien har gentaget sig selv,” siger Claus Berner Møller til Børsen.

Aktieanalytiker Lau Svenssen har tidligere påpeget ,at han også ser en udfordring i forhold til Lundbecks pipeline:

'Opgaven er fortsat at håndtere hovedproblemet: En smal pipeline af produkter under udvikling og tidsbegrænsning på patenterne, når det lykkes at komme helt i mål med et nyt produkt med stort salgspotentiale,' skriver Lau Svenssen.

For han mener også, at 'balladepunktet er selskabets R&D-pipeline. Her er Brexpiprazole eneste og dermed afgørende håb. Produktet er i fase 3 for anvendelse mod Alzheimer’s og PTSD samt i fase 2 angående Borderline Disorder.

De næste R&D-projekter er kun nået fase 1, og der er altså et decideret hul. Udvikling, opkøb, salg og samarbejder Kapløbet om fremtidens produkter kræver størrelse, og her kniber det for Lundbeck. Samarbejdet med Otsuka, Japan, var et forsøg på at opnå styrke via fællesskab. Det gælder også for ønsket om hurtigere udbredelse af nye produkter, så indtjeningen kan maksimeres i tiden med patentbeskyttelse. Hvor varm Otsuka-relationen er i dag, fremgår ikke.

Hvis Lundbeck ikke har R&D-heldet med sig, er der udsigt til ”et hul i isen” frem mod 2030, og så er nødløsningen, at man lader sig opsluge via et opkøbstilbud eller en fusion, ' lyder det fra Lau Svenssen. Det kan du læse mere om her.

Læs også: Teknisk Set: 3 svenske ejendomsaktier

Læs også: Ugens aktie: FLSmidth har passeret vendepunktet