Elektronikproducenten Bang & Olufsen (B&O) har indstillet alle leverancer til det russiske marked, efter at landet i sidste uge invaderede naboen Ukraine, ligesom Struer-koncernen har lukket for muligheden for at bestille varer til Rusland via sin hjemmeside.

Det skriver dagbladet Børsen.

- Vi har stoppet for alle leverancer til Rusland. Det er det rigtige at gøre, også med tanke på de sanktioner der er indført og dem, der kan komme. Det er noget, vi løbende forholder os til, forklarer koncernens kommunikationschef, Jens Gamborg, til Børsen.

Det russiske marked er imidlertid ikke afgørende for B&O, da salget i landet i 2021 udgjorde omkring 1 pct. af den samlede omsætning på 2,6 mia. kr.

B&O har også lukket sine to forretninger i Ukraine.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Aktiechef: Sådan bliver du en topinvestor

Læs også: Powell bekræfter melding om renteforhøjelse

 

Link til original artikel (abonnement): https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/bang-olufsen-lukker-for-salg-til-rusland

.\˙ MarketWire