Recessionsfrygt får konsekvenser for to techgiganters kursmål.

Det drejer sig om de to giganter Alphabet og Meta Platforms. Alphabets kursmål bliver sænket fra 125 dollar til 114 dollar, mens Meta Platforms går fra et kursmål på 218 dollar til 196 dollar.

Et kursmål er den kurs, som en analytiker eller et børshus forventer, at aktien har i fremtiden.

De nye kursmål skyldes blandt andet frygten for en recession samt øget konkurrence på reklamer ifølge Sydbank. Det er primært det sociale medie TikTok, der udfordrer de to techgiganter.

Selskaberne, der ejer henholdsvis søgemaskinen Google og Youtube samt de sociale medier Facebook og Instagram og Whatsapp, beholder deres købsanbefalinger på trods af de nye kursmål.

Alphabet-aktien lukkede tirsdagens aktiehandel med en kurs på 101,67 dollar, mens Meta Platforms lukkede med en kurs på 140,33 dollar.

Læs også: Han ville spare og investere sig til fritid - sådan er det gået

Læs også: Elon Musk bekræfter rygter - Twitter-aktien brager op