De fem største danske banker har sat ny rekord for bedste halvår med en indtjening på samlet 30,7 mia. kr. 

Det viser en opgørelse foretaget af Finans af alle landets systemisk vigtige banker undtagen Arbejdernes Landsbank, der først kommer med regnskab på torsdag.

De flotte indtjeninger tyder på gode år for de danske bankaktionærer, lyder det fra Sydbanks bankanalytiker, Mikkel Emil Jensen.

»Hvis vi kigger på Danske Bank, er der udsigt til, at banken bruger 70 mia. kr. til aktietilbagekøb og udlodning til aktionærerne frem til og med 2026. Det kan man jo nærmest betegne som en guldregn over Danske Banks aktionærer,« siger han til Finans.

Læs også: Dansk børsveteran slår markedet: 'Det er min største position'

Læs også: Boligredaktør: Disse boligejere får en lang næse trods løfterig rentemelding