Bavarian Nordic har indgået en aftale om at videreudviklet en COVID-19-vaccine. Det oplyser Bavarian Nordic onsdag.
Der er tale om en foreløbig licensaftale med AdaptVac. AdaptVac er et joint venture etableret af ExpreS2ion Biotechnologies og NextGen Vaccines, som er et spin-out fra Københavns Universitet.
Hos Bavarian Nordic er man glad for aftalen, fortæller adm. direktør Paul Chaplin i en kommentar:
»Vi har haft interesse for capsid VLP-teknologien i nogen tid og er glade for at støtte og hjælpe med at fremskynde udviklingen af denne meget lovende vaccinekandidat mod SARS-CoV-2.«
Læs også: Investeringsøkonom om Bavarian Nordic-nyhed: 'Mest en investornyhed'
»Denne teknologi vil kunne fremkalde en stærk beskyttende immunrespons, selv i COVID-19 højrisikogrupper, og sammen med dens høje skalerbarhed i produktionen, kan det blive en vindende kombination i kampen mod denne pandemi. Vi er glade for at arbejde sammen med de danske biotekvirksomheder AdaptVac og ExpreS2ion samt med Københavns Universitet og andre medlemmer af PREVENT-nCoV-konsortiet i den hastige udvikling af denne differentierede vaccine frem mod kliniske forsøg og efterfølgende at lede de videre udviklingsaktiviteter,« lyder det fra Paul Chaplin.
AdaptVacs teknologi har ifølge meddelsen 'potentialet til at efterligne en virus over for kroppens immunsystem, hvilket giver den optimale forudsætninger for at fremkalde en hurtig og langvarig immunrespons, der muliggør en yderst effektiv beskyttelse.'
Det fremhævers desuden, at produktionen af vaccineteknologien let kan skaleres til kommercielle mængder.
Bavarian Nordic vil hjælpe med at sikre klinisk proof of concept og vil stå for den videre kliniske udvikling og globale kommercialisering af vaccinen.
Den nuværende plan er at iværksætte et klinisk forsøg senere på året.
Læs også: 4 stærke aktier: 'Du bør lede efter aktier her'
Læs også: Novo-topchef sætter ord på nye tal


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner