Henter kommentarer

Bavarian topchefer sælger aktier for stort millionbeløb


Topledelsen i det danske vaccineselskab Bavarian Nordic har udnyttet deres mulighed for tegningsoptioner samt solgt aktier for et større millionbeløb. 

Det fremgår af en meddelelse torsdag aften. 

Således har CEO Paul Chaplin og CFO Henrik Juuel begge udnyttet en tegningsoption for henholdsvis 10.336.142 mio. kr og 9.624.896 mio. kr. Det er sket til en pris per aktie på 142 kr.

Det er sket i går torsdag, hvorefter de to ledende skikkelser efterfølgende har solgt ud af deres aktiebeholdning i Bavarian Nordic

Paul Chaplin har således torsdag solgt 73.001 aktier for i alt 12.261.766,27 kr. Det er sket til en pris på 167,97 kr. per aktie, fremgår det af meddelelsen. 

Finansdirektør Henrik Juuel har solgt 65.999 aktier for i alt 11.075.136,21 kr. 

En tegningsoption kan typisk være en del af aflønningen i store selskaber. Det giver ret til at tegne nye aktier under særligt definerede vilkår. Aktierne kan den pågældende medarbejder så vælge at sælge i markedet eller beholde. 

Bavarian Nordic-aktien steg med 0,3 pct. i torsdagens handel til 166,9 kr. per aktie. Den seneste måned er Bavarian-aktien steget med 20,8 pct. 

Læs også: November var den bedste måned på aktiemarkedet i år

Læs også: Kæmpe redningsplan: Viaplay vil rejse milliarder