Den danske medicinalgigant Novo Nordisk overgår analytikernes forventninger med flere milliarder på en række nøgletal.
Det fremgår af sundhedsgigantens årsregnskab for 2024, der er blevet offentliggjort onsdag morgen.
For året havde Novo Nordisk en omsætning på 290,40 mia. kr., hvilket er mere end de på forhånd ventede 285,57 mia. kr. ifølge konsensusestimater fra finanstjenesten Bloomberg.
Driftsresultatet målt på EBIT lander på 128,33 mia. kr. mod analytikernes ventede 125,16 mia. kr. EBIT er et udtryk for, hvor effektiv en virksomhed er til at drive sin forretning.
Læs også: Efter udfordrende år: Vestas sender penge til aktionærerne
På bundlinjen sikrer Novo Nordisk et overskud på 100,98 mia. kr. Det er mere end de ventede 99,67 mia. kr.
Salget af medicinalkæmpens supersællerter – diabetesmidlet Ozempic og fedmemidlet Wegovy, er gået frem i 2024 sammenlignet med 2023. Generelt er Novos salg af midler indenfor diabetes og fedme steget med 26 pct.
I 2024 har medicinalkæmpen solgt Wegovy for 58,20 mia. kr. Det er en smule mindre end analytikernes forventning på 58,27 mia. kr.
Kigger man på Ozempic, har det danske selskab solgt diabetesmidlet for 120,34 mia. kr. På forhånd havde analytikerne ventet et salg på 119,79 mia. kr. af det succesfulde diabetesmiddel.
Aktionærer i Novo Nordisk kan se frem til udbytte fra medicinalgiganten, fremgår det af regnskabet. Hvor stort det bliver kan du læse mere om her.
Læs også: Omsætningen stiger hos Matas - fastholder forventninger
I regnskabet løfter Novo Nordisk også sløret for sine finansielle forventninger til 2025.
I 2025 venter Novo Nordisk, at salget vil vokse med 16,24 pct. i konstante valutaer. Derudover ventes driftsresultatet at stige med 19-27 pct.
Til regnskabet lyder det fra topchef Lars Fruergaard Jørgensen:
»Vi er tilfredse med resultaterne i 2024, hvor en salgsstigning på 26 pct. afspejler, at mere end 45 mio. mennesker nu drager fordel af vores behandlinger. Derudover gennemførte vi opkøbet af de tre Catalent-lokationer, og i løbet af året gjorde vi fremskridt i vores R&D-pipeline, herunder fedmeprojekter såsom CagriSema og amycretin.«
Læs også: Vindmøllegiganten Vestas slår forventningerne i årets sidste kvartal
»I 2025 vil vi fortsætte vores fokus på kommerciel eksekvering, udviklingen af vores tidlige og sene R&D-pipeline samt udvidelsen af vores produktionskapacitet.«
Novo Nordisk er et dansk medicinalselskab, der særligt fokuserer på at udvikle diabetes- og fedmemidler. Særligt de førnævnte midler – Ozempic og Wegovy – har været en kæmpe succes for selskabet, hvis aktiekurs er braget i vejret de seneste år.
Ikke desto mindre har aktiekursen det seneste år været udfordret, hvor aktien er faldet med knap 27 pct.
Novo Nordisk er grundlagt tilbage i 1923, beskæftiger over 64.000 og markedsfører sine produkter i 170 lande.
Læs også: Smykkekæmpe forkæler aktionærerne: Udbytte og aktietilbagekøb på vej
Læs også: Nye tal fra Demant
Millionærklubben byder 20. Februar indenfor til årets første Millionærklubben Eksklusiv. Hver evig eneste dag vælter det ud med historier om aktier og selskaber i en grad, der kan få enhver investor til at miste overblikket. Men fortvivl ikke, for der findes rent faktisk metoder, som du kan benytte til at vurdere, om den ene eller den anden virksomhed er god, sund og værd at investere i. Millionærklubben sætter fokus på alt det, du relativt let selv kan undersøge, inden du trykker på købsknappen, og debatterer, hvilket forarbejde der gør dig i stand til at forstå selskabets sundhedstilstand, inden du smækker hånden på kogepladen. Alt sammen så du kan træffe investeringsbeslutninger på et oplyst grundlag. Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde: Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg, Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital, Michael West Hybholt, direktør i Regulær Invest. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner