Rusland er i færd med at udarbejde en mekanisme, der skal sikre betaling af den obligationsgæld, som er forfaldet, og som ellers snart kan udløse en teknisk betalingsstandsning, hvis ikke landet løser udfordringen.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til den russiske avis Vedomosti.

Landets finansminister, Anton Siluanov, fortæller nemlig til avisen, at Rusland vil invitere udenlandske gældsinvestorer til at åbne to konti i landets banker, altså til rubel og til en hårdere valuta som dollar eller euro, hvortil russiske rentebetalinger kan ske. Investorerne vil så kunne tilgå de midler uden om restriktionerne mod landet.

Læs også: EU rykker tættere på stop for russisk olie

Og noget skal ske, for uret tikker igen ned mod en tekniske betalingsstandsning for Rusland, da landet ikke har formået at afdrage rentebetalinger i dollar og euro for 100 mio. dollar, der skulle have været betalt i fredags. Efter Ruslands invasion af Ukraine har USA nemlig indført sanktioner mod Rusland, der blandt andet er forment adgang til at gennemføre betalinger via amerikanske kommercielle banker.

Med den manglende betaling fredag indledtes en 30-dages periode, inden en betalingsstandsning på de udstedte obligationer eventuelt vil træde i kraft.

Læs også: Benzinprisen hamrer op: Så dyrt er det

Til juni forfalder yderligere 400 mio. dollar i betalinger til udlandet, og igen her regner Siluanov ifølge kinesiske CGTN med, det vil ske uden for "vestlig betalingsinfrastruktur".

Den mulige løsning ville være den omvendte af, hvad mange europæiske gaskøbere nu bruger for at betale for leverancer af gas, da præsident Vladimir Putin med dekret har krævet, at alle betalinger skal ske i rubel, hvilket er strid med EU's sanktioner mod landet.

Ifølge Bloomberg News vurderer analytikere imidlertid, at Ruslands mulige mekanisme næppe vil virke. Det skyldes, at kun de største investorer vil kunne håndtere kompleksiteten, og de vil samtidig frygte for offentlighedens søgelys, hvis de er med til at omgå sanktionerne mod Rusland.

Læs også: Danske Bank om grøn dansk aktie: Den har en god pris nu

Læs også: Bavarian får nye kontrakter under vingerne og opjusterer

.\˙ MarketWire