En række klager fra bilisterne, har fået myndighederne til at se nærmere på det, der har været udråbt som en af fremtidens elbiler.
Det er danske Henrik Fiskers elbil, Fisker Ocean, der bliver undersøgt af det amerikanske trafikmyndigheder, skriver Finans. Det er anden gang i denne måned.
Klagerne går nu på, at gearet i brugernes Fisker-bil ikke virker. Fisker Inc. har i begge undersøgelser samarbejdet fuldt ud med myndighederne, oplyser Techcrunch.
Som Euroinvestor tidligere har beskrevet, så er det ikke kun Fisker-bilen, der er udfordret. Det er også gået voldsomt ned ad bakke for Fisker-aktien, der har mistet næsten 90 pct. af sin værdi i løbet af de seneste 12 måneder.
Læs også: Det her kan få pensionsgigant til at købe op i dansk folkeaktie