Hvis det kriseramte energiselskab Ørsted kan eksekvere på sine redningsplan, vil en dansk pensionskæmpe overveje at købe op i den bombede aktie.
Ørsted-aktien kan let give et to-cifte afkast, hvis Ørsted får øget sin kapacitet inden for grøn energi inden 2030, vurderer, forklarer Akademikerpensions investeringsdirektør, Anders Schelde, ifølge Børsen.
»Hvis Ørsted kan realisere væksten, som de trods alt stadig går efter, på profitabel vis, så skal aktien løftes gevaldigt. Det kommer vi forhåbentligt til at se over de kommende år. Men vi er ikke hoppet ombord. Vi vil følge aktien nøje, og hvis planen begynder at udspille sig, kan jeg sagtens forestille mig, at vi bliver mere positive på aktien,« siger Anders Schelde til avisen.
Læs også: Aktieanalysechef kalder selskab for 'genfødt'
Som Euroinvestor tidligere har beskrevet, så har Ørsteds udfordringer kan ses på aktiekursen, der er faldet 37 pct. i løbet af de seneste 12 måneder. Stigende renter og problemer i forsyningskæden har gjort det sværere for Ørsted at tjene penge på sine projekter.
Ørsted endte i 2023 med et underskud på mere end 20 mia. kr. mod et overskud på knap 15 mia. kr. i 2022. I forbindelse med sin årsregnskab 7. februar fremlagde Ørsted derfor en omfattende opdatering af sin forretningsplan frem mod 2030. Den indeholdt en omfattende opdatering og nedjustering af energikæmpens ambitioner og finansielle mål. Det kan du læse mere om her.
Læs også: Børshus: Udnyt ethvert kursfald til at købe op
Læs også: Etoro: Det ser alligevel ud til at blive en fornuftig amerikansk regnskabssæson


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner