Henter kommentarer

Etoro: Det ser alligevel ud til at blive en fornuftig amerikansk regnskabssæson


Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder og danskernes privatøkonomi. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.

Vi er ved at være igennem den amerikanske regnskabssæson for fjerde kvartal og hele året 2023. Knap fire femtedele af selskaberne i S&P500-indekset har nu offentliggjort deres resultater. 

Læs også: Selskaberne blev forgyldte sidste år. Der kan stadig være aktiepotentiale at hente, mener analytikere

Vi holder stærkt øje med den amerikanske regnskabssæson, da den har stor betydning for de danske privatinvestorer. Ikke alene er mange danske privatinvestorer direkte investeret i det amerikanske marked, men dette marked repræsenterer også ca. 60 pct. af verdens samlede markedsværdi. 

Humøret på det amerikanske marked er dermed med til at sætte stemningen på det europæiske og vores hjemlige marked. Vi ville være mindre positive, hvis vi havde lavet denne vurdering for et par uger siden. Regnskabssæsonen startede sløvt med en række lunkne regnskaber fra bankerne og store skuffelser fra selskaber som Tesla og Intel

Men det har ændret sig i løbet af de sidste par uger, hvor sæsonen er vendt tilbage med positive overraskelser. I starten af regnskabssæsonen forventede analysefirmaet Refinitiv, at den samlede indtjening blandt S&P500-selskaberne ville vokse med omkring 4 pct. 

Læs også: Investeringsrådgiver: Danskernes pengetank er gået glip af 400 mia. kr.

Nu, mod slutningen af sæsonen, er dette steget til så meget som 9 pct. Det er andet kvartal i træk med positiv indtjeningsvækst, og det lægger afstand til den ‘indtjeningsrecession’, som indeksets selskaber gennemgik i første halvdel af 2023. Denne regnskabssæson har også set flere selskaber overraske positivt. 

Op mod 80 pct. af selskaberne har været i stand til at præsentere bedre end forventet resultater. Selvom det er normalt i den amerikanske beat guidance-kultur, at overraske positivt, ligger dette over de ‘typiske’ 67 pct. Og ikke overraskende har tech været i førersædet. 

Indtjeningen blandt ‘Magnificent Seven’-aktierne kan se frem til en samlet indtjeningsvækst i fjerde kvartal på over 60 pct. i forhold til året før. Imens forventes de resterende 493 aktier i indekset at opleve en flad udvikling, som især trækkes ned af energi- og råvaresektorerne. 

Læs også: Ekstraregning rammer danske boligejere: 'I første omgang ser det meget uskyldigt ud, men …'

I det lys er det ikke overraskende, at de syv ’Maginficent Seven’-aktier nu tegner sig for 29 pct. af den samlede markedsværdi i S&P500-indekset. De solide resultater er med til at understøtte det ‘rally’, vi har set siden lavpunktet i oktober 2023, og bragt indekset op med 22 pct. siden da. 

Det kan også give lidt luft til de hårdt pressede amerikanske værdiansættelser, som nu har nået en Price/Earnings-multipel på 20x, der er et godt stykke over deres 10- årige gennemsnit på 17x. 

Men selvom denne regnskabssæson har været koncentreret om de store tech-navne, kan det sprede sig til det bredere indeks i 2024. 

Ifølge Refinitiv, forventes den samlede indtjeningen for indekset at vokse med knap 10 pct. i 2024. Mens tech-sektorerne stadig står til at føre an, kan andre sektorer som medicinal- (15 pct.), industri- (9 pct.), forsyning- (7 pct.) og finanssektoren (6 pct.) også se et løft af deres i bundlinjer i 2024.

Netop denne spredning af indtjeningsvæksten, er den ene af de to søjler, vi ser, kan give et godt investeringsår. Den anden søjle er de rentenedsættelserne fra Fed og ECB, som er blevet udskudt af flere gange, men som vi forventer at se i løbet af i år.

Læs også: Denne AI-aktie er steget mere end Nvidia – knap 980 pct. på et år

Læs også: Myndighederne advarer: Pas på, inden du gør det her