Henter kommentarer

Ekstraregning rammer danske boligejere: 'I første omgang ser det meget uskyldigt ud, men …'

Det er grundejerforeningers fællesarealer, der nu er skyld i de øgede udgifter.
Det er grundejerforeningers fællesarealer, der nu er skyld i de øgede udgifter. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Ekstraregningen til de danske boligejere ligger lige forude.

Men det er nok de færreste, der overhovedet kender til dens eksistens.

Sådan skriver revisionformaet BDO i sit nyhedsbrev Depechen om den øgede udgift, der som følge af ejendomsvurderingsloven betyder, at grundejerforeninger fremover skal betales grundskyld af fællesarealer.

»I første omgang ser det meget uskyldigt ud, men på sigt bliver det formentlig ikke ubetydelige beløb, som landets husejere vil skulle betale i grundskyld gennem deres grundejerforeningskontingenter,« lyder det fra BDO.

Og det kommer til at ske lige om lidt. 

For det skal ske allerede fra næste år – hvor fællesarealer vil blive kategoriseret som 'ubebygget erhvervsgrund' og derfor vurderet til en tiendedel af grundværdien pr. kvadratmeter for et enfamiliehus samme sted. Veje tæller ikke med.

»For grundejerforeninger, der ikke hidtil har betalt grundskyld, kommer den første grundskyldsopkrævning i 2025 – altså til næste år – og den fulde betaling indfases over en periode på cirka 21 år,« skriver BDO.

Revisionhuset fremlægger et videre et eksempel på, hvor dyrt det kan blive:

For en grundejerforening med eksempelvis 52 rækkehuse og et fællesareal på 22.000 kvadratmeter vil den årlige grundskyld komme til at udgøre 28.512 kroner.

Eller 548 kroner pr. husstand.

Som tidligere nævnt vil det dog blive indfaset over en årrække, og derfor vil der i 2025 ifølge BDO kun være tale om en samlet grundskyld på 1.354, mens den efterfølgende kun årligt kan stige med et tilsvarende beløb.

»Der går dermed nogle år, inden grundskylden for alvor vil kunne mærkes,« skriver BDO.

Revisionsfirmaet påpeger, at der ikke findes tal for, hvor mange grundejerforeninger, der findes i Danmark og hvor store fællesarealer, de ejer.

Det lyder dog:

»Hvis det forudsættes, at der findes 15.000 foreninger, som efter udløbet af indfasningsperioden i gennemsnit skal betale 25.000 kroner hver især, kommer den samlede regning til at lyde på 375 millioner kroner om året.«