Henter kommentarer

Danske Bank-strateg deler klart råd til investorerne


En bølge af kursstigninger er på vej mod a-kraft-aktierne, efter den amerikanske regering har indgået en gigantisk aftale på 80 mia. dollar med Westinghouse, der er ejet af Cameco og Brookfield Asset Management om at bygge en række nye atomreaktorer i USA.

Danske Banks investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen anbefaler investorer at rykke rundt på porteføljen, så de er positioneret til at udnytte udviklingen. Hvis du har olieaktier, skal du fokuserer på aktier i selskaber inden for atomkraft, lyder rådet.

»Vi har atomkraft som en del af vores AI-tema og anbefaler kunder med store positioner i fossile aktier at allokere midler til atomkraft,« fortæller han.

Aktien i canadiske Cameco, som ejer 49 pct. af Westinghouse, stiger 14 pct. i formarkedet, mens Brookfield Asset Management, der ejer 51 pct., også handles højere. 

Reaktorerne skal opføres med Westinghouses teknologi og forventes at spille en nøglerolle i at sikre stabil, CO₂-fri strøm til den voksende AI-infrastruktur.

Samtidig stiger NextEra Energy 3 pct., efter selskabet har indgået en ny grøn energiaftale med Google – endnu et tegn på, at efterspørgslen på grøn strøm, der kan leveres hele tiden - også når solen ikke skinner og vinden ikke blæser - stiger.

Læs også: Det tror aktiestrateger, at der sker nu

Læs også: Analytiker om fald: Det ligner en boble i sin sidste faser