Amerikanske Ford har mandag aften fastholdt sin guidance for regnskabsåret 2022, men bilkæmpen har samtidig advaret om stigende omkostningerne i forsyningskæden.
Aktien dropper på den baggrund med 4,8 pct. i eftermarkedet.
Ford venter, at det ved tredje kvartals afslutning vil have 40-45.000 biler på lager på grund af mangel på visse dele og komponenter, og det vil flytte både omsætning og indtjening fra tredje til fjerde kvartal.
Læs også: Jesper og Lone gik på pension 15 år før tid – sådan gjorde de
- Forsyningsmanglerne vil resultere i et højere end planlagt antal færdigbyggede "køretøjer på hjul", men stadig på Fords lagere, mens de venter på dele, ved udgangen af tredje kvartal, hedder det.
Samtidig vil udfordringerne med forsyningskæderne og inflationen koste omkring 1,0 mia. dollar mere end ellers budgetteret.
Læs også: Chefstrateg: Sådan skal du investere nu
Trods udfordringerne regner Ford stadig med en driftsindtjening, EBIT, på 11,5-12,5 mia. dollar i 2022. På Wall Street er forventningerne på 11,9 mia. dollar, ifølge Bloomberg News.
For tredje kvartal ventes et justeret EBIT-resultat på 1,4 til 1,7 mia. dollar. Her er konsensus på 2,9 mia. dollar.
.\˙ MarketWire