Hvis du ser på Vestas-aktiens udvikling de sidste handelsdage, står særligt en ting klart, lyder det fra en dansk kapitalforvalter.
»Spredning er redning,« udtaler Johnny Madsen, der er investeringschef hos Formue- og Investeringspleje, hvor man også har Vestas-aktien i porteføljen. Det viser grafen for Vestas-aktien, der blev hamret ned i onsdagens børshandel med mere end 18 pct., forklarer han.
Læs også: Vestas-topchef køber aktier for 674.000 kr.
»Hvis du kun havde været investeret i Vestas, så blev du savet over onsdag i forhold til, hvis du eksempelvis lå i C25-indekset eller havde spredt din investering over mange aktier,« udtaler han og fortsætter:
»Hvis der pludselig kommer noget ind fra højre, så kan du ikke gardere dig mod lige det. Det, som du kan gøre, er at overveje, hvilken vægt de forskellige aktier har i porteføljen,« siger investeringschefen.

Det gælder derfor om at mindske den selskabsspecifikke risiko, så du som investor ikke er så sårbar overfor udviklingen i ét eller kun få selskaber, forklarer investeringschefen.
Meldingen kom efter onsdagens nedsabling, hvor investorerne samlet set tabte næsten 48 mia. kr. Den nedtur svarer til værdien af hele bryggeriet Royal Unibrew. Vesta-aktionærer får et lille plaster på såret torsdag formiddag, hvor aktien står til en stigning på omkring 2-3 pct.
Johnny Madsen hæfter sig dog ved, at man havde hørt om ubalancer i forsyningskæderne og stigende priser på eksempelvis stål. Vestas havde imidlertid allerede taget en nedjustering inden onsdag, og derfor kom det nok som et lyn fra en klar himmel for nogle investorer, forklarer han.
Læs også: Vestas-analytiker: Aktien vil nok først blive mere spiselig i 2023
Vestas blev savet midt over på grund af midlertidige uubalancer men som investor skal du tænke på, at det måske kun varer et år, så bliver det normaliseret igen.
Spørgsmålet er derfor, om man investorer på kort sig eller på langt sigt, forklarer Johnny Madsen.
»Vestas-aktien kan tordne op den dag, at de melder, at tingene er ved at normalisere sig,« udtaler Johnny Madsen.
Læs også: Aktiechef ikke fristet efter vildt kursfald – tror aktien skal længere ned
Læs også: Nordnet om 17 pct. fald i Vestas: Massiv aktienedtur er forståelig
