Det var fortsat olieprisen og konflikten i Mellemøsten, der trak de store overskrifter, og det lunkne humør hos investorerne fortsatte herhjemme onsdag.
C25-indekset, der tæller de mest populære danske aktier, faldt med 0,7 pct. i dagens handel, som ikke var præget af de store kursbevægelser.
Det danske biotekselskab Zealand Pharma gjorde dog et lille spring i børshandlen, efter selskabet har modtaget roser fra et stort amerikansk børshus.
Læs også: Få overblikket: Så meget venter analytikerne, at de europæiske forsvarsaktier skal stige
Den historiske kurslussing på 36,4 pct. i sidste uge sidder stadig i aktiekursen, men Zealand Pharma, der udvikler vægttabsmidler, hentede noget af det tabte i dagens handel.
Aktien stiger med 4 pct., efter analytiker Sophia Graeff Buhl-Nielsen fra JP Morgan har været ude med en analyse, hvor hun godt nok slagter kursmålet, men holder fast i, at aktien er et køb værd, viser tal fra Bloomberg.
Zealand Pharma-aktien kan nemlig stige fra dagens lukkekurs på 270 kr. til 460 kr. inden for de næste 12 måneder, hvis man spørger analytikeren. Det indikerer et kurspotentiale på 70 pct.
Sophia Graeff Buhl-Nielsens kursmål var dog markant højere inden den seneste analyse. Her vurderede analytikeren, at aktien kunne stige til en kurs på 1.000 kr.
Aktien faldt voldsomt, efter forsøgsdata for vægttabshåbet Petrelentide, som Zealand Pharma udvikler, ikke kom i nærheden af at imponere investorerne.
Læs også: Analytiker ser massivt kurspotentiale i aktien: Den er på tilbud lige nu
Flere medicoaktier kom under pres i onsdagens handel, og her var de største tabere Chemometec, der udvikler udstyr til celletælling, og Ambu, der specialiserer sig inden for endoskoper.
Aktierne i de to medicoselskaber faldt med henholdsvis 4,5 og 2,9 pct. i dagens handel.
Investeringsstrateg Oskar Barner Bernhardtsen fra Saxo Bank har tidligere peget på, at medicoaktier kan komme under pres, hvis der kommer højere inflation og renter som følge af konflikten i Mellemøsten. Det kan du læse meget mere om her.
Dagens fem bedste i C25-indekset:
Zealand Pharma: +4,0 pct.
Novo Nordisk: +1,2 pct.
Vestas: +0,9 pct.
A.P. Møller - Mærsk B: +0,3 pct.
Royal UNIBREW: -0,2 pct.
Dagens fem dårligste i C25-indekset:
NKT: -3,3 pct.
Ambu: -2,9 pct.
Coloplast: -2,7 pct.
GN Store Nord: -2,4
Pandora: -2,1 pct.
Læs også: Priserne stiger fortsat for hurtigt i USA: Ny udfordring presser investorerne, ifølge chefstrateg
Læs også: Våbengigant tjener stort på Europas oprustning: Rheinmetall hæver udbyttet og spår 45 pct. vækst
Millionærklubben Eksklusiv: Det regner med udbytter - hvor skal de investeres?
Det er den tid på året, hvor ikke bare foråret ruller ind over land – det gør også masser af udbytter fra de børsnoterede selskaber. For mange er det måske en kærkommen lejlighed til at forsøde tilværelsen en smule, men skal du ikke bruge pengene til noget specifikt her og nu, er geninvestering i markedet en oplagt mulighed.
Til dette eksklusiv-arrangement onsdag den 25. marts sætter Millionærklubben fokus på udbytter og debatterer, hvordan man som privat investor håndterer udbytteaktier i porteføljen. I løbet af aftenen bliver du også klogere på, hvilke muligheder panelet ser i de aktuelle markeder, og hvor de selv ville placere eventuelle udbytter for derved at få mest muligt afkast ud af dem fremover.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ole Søeberg, aktiestrateg hos Brock Milton Capital og stifter af Nordic Investment Partners,
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
og Michelle Nørgaard, investor og aktiestrateg.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer

