»Det er en vigtig godkendelse for Zealand Pharma

Det vurderer biotekanalytiker Frank Hørning fra rådgivningsfirmaet HC Andersen Capital om den amerikanske sundhedsmyndigheders (FDA) godkendelse af diabetesmidlet Dasiglucagon til behandling af for lavt blodsukker. Frank Hørning har indgående fulgt sundhedssektoren i en lang årrække, hvilket blandt andet omfatter Zealand Pharma, der har specialiseret sig i produkter rettet mod diabetes, fedme samt tarmsygdomme.

»Sådan en produktgodkendelse kan være med til at transformere Zealand Pharma fra at være et rendyrket biotekselskab, der har produkter under udvikling, til at være et Pharma selskab med en anden risikoprofil.

Frank Hørning er ikke overrasket over, at FDA har godkendt diabetesmidlet til hypoglykæmi, men understreger, at intet er givet på forhånd, når selskaberne er 'til eksamen' hos den amerikanske sundhedsmyndighed.

Godkendelsen betyder, at diabetesmidlet må bruges til patienter, der har lavt blodsukker, og at midlet må bruges til nødbehandling til personer over seks år, som oplever pludselige episoder af for lavt blodsukker. Selv om det kan starte med små uskyldige episoder af for lavt blodsukker, kan det udvikle sig til at blive livstruende, og derfor rammer produktet ind i et vigtigt marked, vurderer Frank Hørning.

»Når jeg ser på Zealand Pharmas pipeline, så er det her det vigtigste produkt, som de kunne få godkendt, og det er selvfølgelig positivt. Produktet har et fint kommersielt potentiale,« vurderer Frank Hørning.

Zealand Pharmas produkt kommer ifølge Frank Hørning til at konkurrerer med tre-fire andre lignende produkter på markedet. På samme marked finder man blandt andre medicinalkæmperne Novo Nordisk og Eli Lilly.

I videoen ovenfor ses udviklingen i markedsværdien for en række selskaber i sundhedssektoren. Grafikken er lavet via Flourish Studio.

Læs også: Kommentar: Fuld fart frem hos Zealand Pharma

Læs også: Zealand Pharma øger igen 2020-omkostningsforventning