Kryptovalutaen bitcoin har krydset en bemærkelsesværdig grænse.
Den digitale mønt er nu mere end 30.000 dollar værd, hvilket er det højeste niveau siden juni 2022.
Alene det seneste døgn er bitcoin steget med knap 7 procent, så en bitcoin i øjeblikket koster 30.168 dollar. Et beløb, der svarer til over 206.000 danske kroner.
Investorerne sender bitcoin op, fordi de regner med, at onsdagens amerikanske inflationstal kommer ind på et niveau, som giver landets centralbank grund til at holde en pause med at hæve renten, skriver CNBC.
En pause med renteløft vil efter investorernes vurdering gavne kryptovalutaer, lyder det.
Bitcoin slog sig voldsomt sidste år, men den digitale mønt er nu steget mere end 80 procent siden årsskiftet.
Læs også: Tesla fortsætter prishuggene
Læs også: Danske Bank: Den gode portefølje


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner