Bitcoin på sit højeste i tre måneder


Bitcoin var søndag tilbage på 50.000 dollar-niveauet.
Siden midten af maj har den digitale valuta haft en måneder lang nedtur, men nu er bitcoin på sit højeste i løbet af de sidste tre måneder. Bitcoin handles nu i 50.208 dollar.
Den digitale valuta ramte en kurstop på mere end 63.503 dollar i april, hvorefter den faldt kraftig tilbage i juni og juli. Nedturen var ifølge CNBC blandt andet forårsaget af meldinger fra Kina, hvor det blev meldt ud, at digitale valutaer skulle granske nøje af kinesiske myndigheder.
Den ramte en bund i 29.807 21. juli, hvorefter den begyndte at stige til de nuværende kursniveauer. To udmeldinger kan have forstærket kursstigningen.
For nylig har den nyligt børsnoteret krypto-børs Coinbase Global meddelt, at man vil købe 500 mio. dollar i kryptovaluta, ligesom virksomheden var parat til at investere 10 pct. af overskuddet i krypto-aktiver til porteføljen, oplyser CNBC. Oveni det har betalingskæmpen PayPal meddelt, at man vil tillade brugere at købe, opbevare og sælge digitale valuta i England.
Læs også: Simon Richard Nielsen: Strømmen siver stille ud af Tesla-eventyret
Læs også: Populær aktie er raslet ned – 'men casen bliver bedre og bedre'