Mens verdens vækstaktier ufortrødent fortsætter med kursstigninger i 2021, er elbilproducenten Tesla hægtet helt af løjerne. Jorden kalder, men Tesla er stadig prissat på et niveau, der rækker ud over normal fatteevne.
Tesla, Tesla, Tesla. Verdens finansmedier var fulde af Tesla-overskrifter i 2020. Tesla var stjernen over dem alle på den store aktiehimmel. I år? Not so much. Inden vi dykker ned i substansen er her et overblik over årets afkast målt i dollar.
Europæiske bilproducenter: 19,7 procent.
Verdens valueaktier målt på MSCI Value: 16 procent.
Verdens vækstaktier målt på MSCI Growth: 14,3 procent.
Tesla: – 4,6 procent.
Når Tesla er særlig interessant at følge, skyldes det ikke aktiens opførsel i sig selv, eller for den sags skyld at virksomheden har globalt erhvervslivs mest fascinerende topchef, Elon Musk.
Tesla er nemlig blevet selve symbolet på en helt særlig investeringsstrategi, hvor den traditionelle metode til at prisfastsætte virksomheder er skudt til hjørne.
Læs også: Aktieordbog: Det dækker investeringsbegreberne over
I USA er investoren Cathie Woods blevet en superstar med sit kapitalforvaltningsselskab Ark Invest, der dyrker den nye strategi. Strategien har ikke sat sig i investormiljøet med et klart begreb, som vi kender det fra strategier som momentum, value, vækst og så videre. Men tænk disruption, teknologi og innovation. Der er ikke tale om traditionel vækstinvestering. Vækstinvestorer holder skam et skarpt øje på prissætningen – de accepterer bare, at den er højere end for eksempel valueinvestorer. Cathie Wood-folket er ligeglade med prissætningen, så langt øjet rækker.
Det mest simple værktøj i kassen til at vurdere en virksomhed er P/E-værdien (price/earnings). Nøgletallet måler selskabets markedsværdi på børsen i forhold til årets indtjening i virksomheden. En markedsværdi på ti milliarder kroner og en bundlinje på en milliard kroner giver en P/E-værdi på 10.
Se karaktererne: Aktiedarling scorer 12-tal – to andre falder igennem med 2-tal
Markedet ser altid fremad og reagerer på forventninger. Derfor beregnes P/E-værdien også på baggrund af samtlige analytikeres gennemsnitlige forventninger til indeværende års indtjening. I det tilfælde kaldes nøgletallet for estimeret P/E eller forward P/E.
P/E-værdien kan også tolkes således, at den måler, hvor meget investorerne er villige til at betale for at få en andel af årets indtjening.
Jeg tænker altid på P/E-værdien som et mål i tid for, hvornår en aktieinvestering er i breakeven. Det kræver kun det lille tankeeksperiment, at vi antager, at en virksomheds overskud er konstant over tid. Naturligvis er det urealistisk, men alligevel – det fortæller nemlig meget om, hvor stor tålmodighed en given aktieinvestering kræver.
Læs også: Dansk storinvestor har spottet stort potentiale i disse små grønne aktier
Historisk siger man, at for hele markedet ligger P/E-værdierne på 15-25. Det afhænger lidt af stemningen, konjunkturerne og renteniveauet naturligvis. Jo lavere renten er, desto højere P/E-værdi vil investorerne acceptere. Tænk bare på situationen lige nu. Har man lidt risikovillig kapital på kistebunden, er der intet alternativt til aktiemarkedet. Skidt med, om aktierne ser lidt dyre ud.
Investorerne vil også gerne betale mere for at blive medejere i virksomheder, der har kvalitet – det betyder stabil og voksende indtjening. Novo Nordisk har for eksempel en estimeret P/E-værdi på cirka 22, mens FLS har en estimeret P/E-værdi på 18,6. Novo er således en markant dyrere aktie. Målt i tid – og med min lille antagelse om stabil indtjening – så svarer det til, at en investering i Novo Nordisk tager 22 år at hente hjem igen. Husk, at vi taler ren drift her – og det siger intet om det fremtidige afkast på markedet.
Læs også: Pensionkæmpe: Kina: 30 år med høj vækst – og ringe afkast til aktionærerne
Men alt er i skønneste orden, når man sammenligner de danske virksomheder. Investorerne vil naturligvis betale mere for at være med på den årelange vækst, ekstremt høje indtjeningsmarginaler og udsigten til nye eventyr med fedmemedicin i Novo.
FLS derimod har i sin forretningsmodel en mere svingende indtjening, og væksten er meget afhængig af konjunkturerne. Rationaliteten lyser ud af markedet.
Men tilbage til Tesla:
Tesla har en estimeret P/E-værdi på 129. Antager vi igen, at årets overskud ikke vokser – jeg gentager: det er urealistisk – så har en investering i Tesla tjent sig selv hjem i år 2150.
Selskabet er egentlig i god form, rider med på den grønne bølge og ser stadig ud til at være langt foran konkurrenterne i forhold til teknologi til selvkørende biler og batterikapacitet. Men uanset om man betragter Tesla som en vækstaktie, en batteriproducent, et softwarefirma eller en bilfabrik, så kan jeg stadig ikke få regnestykket til at stemme.
Men hvad gør det? Så længe Cathie Wood og den skole, hun står for, ser igennem fingre med prissætning, så ser det ud til, at dampen (læs: strømmen) kan holdes oppe. Aktien er sivende, men Tesla er stadig helt oppe at ringe prismæssigt.
Læs også: Lars Tvede: 'Jeg har købt ting, der er vanvittigt upopulære'
Læs også: 12 børsudtryk, du bør kende
