1,7 pct.
Så stort et fald lukkede de danske aktier i eliteindekset i mandag efter Trumps trusler om straftold mod en række lande er blevet en realitet.
Ligeledes har den nyindsatte amerikanske præsident antydet, at også Europa kan se frem til straftold fra USA.
Den mexicanske præsident har dog netop meldt ud, at straftolden mod Mexico er udsat en måned. Bliv klogere på det her.
Kigger man på udviklingen herhjemme mandag blandt de største aktier, gik det værst ud over Bavarian Nordic-aktien, der dykkede 5 pct., men også høreapparetselskabet GN Store Nord, biotekvirksomheden Zealand Pharma og Rockwool var blandt dem, der havde det sværeste.
Blandt de mange røde tal, var der et enkelt lyspunkt: Nemlig aktien i servicekæmpen ISS, der endte dagen i et plus på 1,5 pct.
Læs også: Dansk gigant kommer med regnskab: Analytiker forventer stor usikkerhed
Eliteselskabet har mandag kunnet melde om en forlængelse af sin partnerskabsaftalte med Danish Crown, der nu løber til marts 2030.
Ligeledes fremhævede Per Hansen i Euroinvestors liveblog tidligere på dagen, at der ikke burde være »de store effekter« på blandt andet ISS af den grund, at en stor del af selskabets forretning er herhjemme.
Det var langt fra kun herhjemme, at der mandag var røde tal på menuen. I skrivende stund falder aktierne markant på den anden side af Atlanten, ligesom at aktierne i Europa og Asien også er hårdt ramt.
»Investorerne reagerer både på, at den globale handelsusikkerhed er steget, ligesom investorerne finder det mere sandsynligt, at Trump vil sprede sin handelskrig og indføre straftold på bl.a. varer fra EU,« skrev chefstrateg Mikael Olai Milhøj fra kapitalforvalteren Sterna Capital Partners i en kommentar tidligere på dagen.
De fem bedste C25-aktier i dag:
- ISS +1,54 pct.
- Carlsberg B -0,34 pct.
- Pandora -0,40 pct.
- Sydbank -0,47 pct.
- Tryg -0,62 pct.
De fem dårligste C25-aktier i dag:
- Bavarian Nordic -5,01 pct.
- GN Store Nord -4,22 pct.
- Zealand Pharma A/S -4,01 pct.
- Rockwool B -3,21 pct.
- Demant -2,34 pct.
Læs også: Aktieeksperter om Trumps handelskrig: Sådan skal du placere dine penge nu
Læs også: Boligredaktør om handelskrigen: Genial timing for titusindvis af boligejere


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner