Mærsk ligger i toppen af den danske C25-indeks ved åbningen tirsdag efter at selskabet opjusterede forventningerne til indtjening til hele året ganske betragteligt sent mandag.

Stigningen er med til at trække indekset op. Det stiger 0,28 pct. til 1938,97.

Bortset fra Mærsk-aktierne er kun bevægelser i indeksets aktier mindre end 1 pct.

Der var ventet en halvsur åbning med den tyske futures svagt i rødt før åbningen.

Danmarks største børsnoterede koncern opjusterede massivt mandag aften. Opjusteringen kommer ikke som en overraskelse efter de voldsomt stigende fragtrater.

- Men indtjeningsintervallet ... er stærkere, end vi modellerede, vurderer senioranalytiker i Sydbank Mikkel Emil Jensen.

Mærsk løftede forventningerne til driftsresultatet før af- og nedskrivninger på 18-19,5 mia. dollar mod hidtil 13-15 mia. dollar, mens driftsresultatet ventes at lande i niveauet 14-14,5 mia. dollar. Der estimeres samtidig en vækst i den globale efterspørgsel på containerfragt på 6-8 pct.

I andet kvartal fik rederiet et underliggende driftsoverskud EBITDA på 5,1 mia. dollar, viser foreløbige regnskabstal fra rederiet. Omsætningen landede på 14,2 mia. dollar i perioden og det underliggende driftsresultat, EBIT, blev 4,1 mia. dollar. Det endelige regnskab offentliggøres på fredag.

Læs også: 10 overraskende børser, der stormer frem i 2021

Ud over opjusteringen har Mærsk fået løftet kursmålet på B-aktien til 19.500 kr. fra 16.500 kr. af Jefferies. Anbefalingen er fortsat "køb". Og til 24.000 kr. fra 23.000 kr. af HSBC.

Mærsks B-aktie stiger 1 pct. til 17.905 kr. og A-aktien 1,2 pct. til 17.230 kr.

Et andet tidligere medlem af Mærsk-familien, Maersk Drilling vil tiltrække sig opmærksomhed, når konkurrenterne Noble Corp og Valaris kommer med regnskab for andet kvartal i dag.

Det kan give yderligere indsigt i markedet for offshore-olieservice efter gårsdagens skuffende tal fra konkurrenten Transocean.

Maersk Drilling falder 1 pct. til 239 kr.

Novo Nordisk, der fremlægger regnskab torsdag, får traditionelt fokus når diatetes-behandlings-konkurrenten Eli Lilly kommer med regnskab for andet kvartal inde amerikanske børsåbning.

Det vil give et billede af insulinmarkedet, som også Deutsche Bank har kigget lidt på forud for torsdagens halvårsregnskab. Det resultere i et hævet kursmål for Novo Nordisk B, der nu vurderes at til 575 kr. fra 550 kr.

Læs også: Lau Svenssen om Equinor: Højere salgspriser, gevinst på vindmøller og tab på salg af Kalundborg-anlægget

Det tyske finanshus gentager den positive anbefaling "køb", selv om aktien mandag lukkede 1,1 pct. højere end kursmålet, idet mandagens slutkurs var rekorden 580,90 kr. efter en stigning på 0,2 pct.

Novo-aktien stiger tirsdag 0,4 pct. til 583,20 kr.

Investorerne i Nilfisk kan skæve til den amerikanske konkurrent Tennant, der offentliggør regnskab for andet kvartal senere tirsdag. Det vil give lidt indsigt i, hvordan servicesektoren har udviklet sig fra april til og med juni.

Nilfisk-aktien falder tirsdag i 0,5 pct. til 218 kr.

Nordea har fået løftet kursmålet til 83,84 kr. fra 72,91 kr. af Berenberg. Anbefalingen lyder fortsat på "køb".

Nordea falder 0,2 pct. tirsdag i Købehavn til 73,86 kr.

Den hollandske enzym- og ingredienskoncern DSM, der konkurrerer med danske Chr. Hansen og til dels samarbejder med Novozymes, kom smule bedre ud af andet kvartal end ventet.

Chr. Hansen falder 0,3 pct. til 564,60 kr. og Novozymes stiger 0,1 pct. 492,40 pct. dagen før.

Læs også: BMW overgår analytikerforventninger i andet kvartal

Læs også: Cazoo træder speederen i bund før spac-notering

/ritzau/FINANS