Prisen på både råolie og naturgas i Europa er rykket markant opad. Equinor (Statoil) er et Upstream selskab, og de har derfor atter gode tider. Næsten jubel.
Boom’et i indtjeningen vil ud fra halvårstallene give en forrentning af egenkapitalen på ca. 20 pct. Skatteprocenten er imidlertid progressiv i Norge, og den er allerede nået op på 66 pct. Rentabiliteten opgjort før skat er derfor helt oppe i skyerne. Der er råd til at tage store smæk i stiv arm, og det er tid til at rydde op i det løse. Olieraffinaderiet i Kalundborg og distributionslagret i Hedehusene er netop blevet solgt til Klesch Group, som er en nyere aktør med hjemsted i England. Frasalget ser ud til at udgøre størstedelen af en nedskrivning på 180 mio. USD (1,1 mia. kroner). Selv om beløbet er stort, drukner tallet alligevel i halvårets overskud før skat på 9,4 mia. dollar (netto 3,8 mio. dollar). Så, pyt.
I dette tal indgår faktisk også et par andre særprægede poster. Denne gang er det på den gode side, nemlig gevinster på salg af andele i havvindmølleprojekter/koncessioner med hele +1,38 mia. dollar (8,6 mia. kroner)! Projekterne ligger fortsat kun på tegnebrættet. Hurra, hvor det går forrygende i selskabets nye virkefelt, der knapt nok har fået rigtig gang i drift af vindmøller.
Sådan er denne hotte branche, og det kendes jo allerede fra Ørsted. Måske burde de ansvarlige politikere, som opfinder/tildeler grundlaget for denne værdiskabelse af eventyrlige dimensioner overveje, hvorledes sammenhængen mon er i straks at kunne trylle milliarder ud af den blå luft baseret på en tildelt koncession? Det gode formål lammer vel desværre evne og lysten til at tænke. Men hvem betaler mon gildet? Ja, pengene skal komme fra de glade forbrugere=borgere=vælgere. De har jo selv på valgdagen afgivet deres stemme til den snævre kreds af opstillede politikere. Disse repræsentanter for befolkningen anser sig for ansvarsløse i at beslutte alt for høje priser på energi og dermed uddeling af milliardgevinster til projektmagerne. Kollektivt vanvid.
Mængderne stagnerer og stigende priser slår igennem på indtjeningen
Udviklingen er næsten udelukkende dikteret af markant højere markedspriser på energi. Mængderne ligger nemlig lidt lavere, men det forventes indhentet i andet halvår. Geografisk er udvindingen i Norge afgørende, og den har samtidig fordel af at være stabil. Til gengæld er beskatningen den højeste i verden.
Ekspansionen ud i verden var næste trin i udviklingen hos Equinor. Her skulle man støtte sig til økonomisk styrke og teknologisk lederskab inden for avancerede (high cost) offshore projekter. Det nåede dog ikke at blive til nogen stor succes før en ny grøn strategi blev besluttet. Afkastet på projekter i en række lande er dog OK set i forhold til risikoen. De forholdsvis store satsninger på land i USA/Canada har derimod ikke været så gode som håbet. Her har man trimmet sig nedad.
Balladepunktet undervejs er kommet fra den politisk drevne CO2 fokusering. Equinor har derfor helt skiftet strategi og ønsket er nu en grøn omstilling. Olie- og naturgas er dermed ikke en offensiv satsning med ønske om voksende output, men derimod blevet til en forretning som drives videre med næsten ”sort/dårlig samvittighed” og ønske om neddrosling. Samtidig er man tvunget til at varetage ansvaret med at udnytte de energireserver man råder over og at opfylde langsigtede aftaler om leverancer af eksempelvis naturgas. De naive norske politikere ønsker (påstået ud fra befolkningens ønske), at selskabet hurtigt skal gennemføre en grøn omstilling. Men Den norske Stat ejer trods alt kun 67 pct., og derfor skal firmaet drives kommercielt ansvarligt (efter et armslængde princip) til gavn for alle ejere.
Læs også: Lau Svenssen: Shell har rygvind og trimmer forretningen
Aktien og flerstrengede grønne satsninger
Selskabet har et output på ca. 2,0 mio. tønder olieækvivalenter i døgnet fordelt nogenlunde lige på råolie og naturgas. Andelen af grønne investeringerne vil blive udvidet til at udgøre 50 pct. i 2030. Dermed siges det dog indirekte, at olie/naturgas vil forblive et aktivt virkefelt og en cash-cow 20-30 år fremover.
Equinor (egenkapital 232 mia. kroner; Ørsted: 76 mia. kroner) kan benytte sin kapitalmæssige styrke til big scale satsninger på grønne løsninger. Cash Flow-mæssigt er Equinor’s fordel endnu større. Der satses især på vindmøller, brint og lagring af CO2, hvor man råder over velegnede ”lagerhaller” i stort omfang. Ved at indgå i konsortier med store partnere viderefører man linjen fra olieindustrien. Equinor ønsker at blive en stor operatør, ligesom Ørsted er det i dag. Det bliver en kamp baseret på kapital og seriøsitet, hvor Den norske Stat jo sagtens kan måle sig med Ørsted’s forhold.
Aktien handles til P/E (21E) på 8,4 (177/21 NOK). Indre værdi af aktien er 101 NOK. Kvartalsudbyttet bliver på 0,18 dollar (1,6 NOK), og der er påbegyndt et begrænset program for opkøb af egne aktier. Afkastet på egenkapitalen vil ligge på ca. 20 pct. Udviklingen i prisen på råolie og naturgas (Europa) er afgørende, og pilen peger fortsat opad. Indtjeningen er forsinket pga. aftaler om prisafdækning, og andet halvår tegner indtil videre endnu bedre end første halvår.
Equinor spiller en vigtig rolle i Europa i en fase, hvor importen af naturgas fra Rusland søges nedbragt. Samtidig vil naturgas som energiform få afgørende betydning som brobygger ved overgangen til energiformer med lavere CO2 udslip per KWh. Naturgas skal både klare den fortsatte vækst i energiforbruget og opveje nedgangen i forbruget af kul, og senere hen vil det samme gælde for olie.
Risikoen drejer sig om prisudviklingen på råolie. Denne energiform er næsten en politisk vare i prisdannelsen. Det betyder højere og mere uforudsigelig risiko end ved et kommercielt marked.
Lau Svenssen ejer endnu ikke aktier i Equinor.
Læs også: Lau Svenssen: FLSmidth tager et tigerspring ved købet af TK Mining – men det betales ved aktiesalg
