De store olieselskaber har et imponerende format, som kan hamle op med størrelsen af eksporten fra et helt olieland. Økonomisk har de muskler til at gennemføre lange satsninger. De kortsigtede udsving i priserne på olie og naturgas giver større gennemslag i kvartalsregnskaberne end den reelle betydning. Der er med andre ord en masse ”støj”, som jævner sig ud i løbet af et par år. Reglerne i lovgivningen omkring oplysningspligt ved værdiudsving er blevet skærpet. Det har øget vægten fra reguleringsposter, fx udsving i nutidsværdien af aftaler om køb/salg af energi, hensættelser til omlægninger og nedskrivninger af aktiver, hvis værdien må formodes at være antastet. Det samme gælder for de ofte store aktiver og passiver vedrørende pensioner, som kan svinge meget i værdi og reguleres direkte på egenkapitalen.
Totalindkomsten omfatter rub og stub, og den kan derfor udvikle sig anderledes end den underliggende trend i forretningen.
I olieselskaber har de meget svingende priser på råolie dog fået dominerende betydning, og begrebet ”trend i den underliggende forretning” er svær at fastlægge i disse år. Verden/Markederne er blevet mere ustabile end godt er, vil jeg mene. Konsekvensen er desværre, at en ansvarlig ledelse i en stor koncern er nødt til at føre en mere forsigtig (mindre dynamisk) linje end de langsigtede perspektiver egentlig giver grundlag for. Den mekanik ses også hos Shell.
Stabilitet og fremgang på samme tid
Shell er et konglomerat inden for energi med stor aktivitet i naturgas, pæn indsats i olieudvinding og raffinaderier, stor vægt i salg og distribution af olieprodukter og et stort engagement i petrokemi.
Fremadrettet satser man på fortsat at være en stor udbyder og distributør af energi, der nu skal være Grøn, ved at geare op inden for miljøvenlige projekter. Men udviklingen vil strække sig over mange år.
Strukturen med stor vægt på naturgas og ”Downstream” aktiviteter er derfor lidt speciel og burde passe godt ind i en grøn fremtid. Her vil naturgas nemlig få en central rolle i overgangsfasen med voksende vægt i energiforsyningen i takt med den igangværende neddrosling af kulforbruget og en forestående tilsvarende udvikling for olie, der formodes at nå sit toppunkt i volumen inden 2030.
Uanset denne positive profil er der to problemer: Olieudvindingen har stor betydning for indtjeningen og påvirkes af prisudsving, og for det andet er aktien ikke særlig vellidt af investorerne. De viser lav tillid til det lovede skift over mod bæredygtig energi.
Regnskabet for Q2 viser markant fremgang, og der skrues op for både udbyttebetalingen og opkøb af egne aktier. Guidance er imidlertid forsigtig og kun specifik angående Q3. Samtidig er der hensat til frasalg/lukning af raffinaderier i USA og ejerandelen i et samarbejde om et raffinaderi er solgt til partneren, Pemex. Shell trimmer sin forretning. De positive forhold i den løbende drift kommer fra olieudvinding og salg af petrokemiske produkter, altså rygvind fra et opsving i økonomien. Reaktionen på regnskabsnyhederne har været et løft i aktiekursen på over 4 pct.
Aktien
Royal Dutch Shell handles på børserne i Holland, England og USA. I USA er der dog tale om notering af såkaldte ADS-beviser, som hver repræsenterer 2 styk aktier i selskabet. Placeringen i olieindustrien indebærer, at man bør se på regnskabsoplysningerne opgjort i Dollar.
Selv om Shell ønsker at transformere sig til et førende grønt energiselskab på længere sigt, så er man kommet under voldsomme angreb fra miljøgrupper, som kræver en drastisk og hurtigere omlægning. På det punkt har Shell en svaghed, idet aktierne ejermæssigt er spredt bredt ud. Dermed opstår der en form for vakuum uden en aktiv kerne af storaktionærer til at bakke op bag selskabet.
Alt er muligt, når der er vakuum i ejerkredsen og en stor andel placeret i hænderne på stribevis af passive kapitalforvaltere, som er mere optaget af at profilere sig selv positivt i medierne end at tjene penge til deres kunder.
Den form for tab af kontrol forekommer ofte i store organisationer, firmaer og udfolder sig helt klart ved demokratiske valghandlinger, hvor det opstillede udbud af kandidater (politiske partier udgør bagmandsorganisationen) bliver den afgørende flaskehals. Træet visner fra roden.
Set i forhold til selskaber med stor eksponering inden for olieudvinding (upstream aktivitet) er Shell lidt bovlam. Upside potentialet ligger i selskabets spredning af sine aktiviteter og stor indsats i naturgas plus fremover i stigende grad også inden for grøn energi. Balladepunktet er, at investorerne ikke pt. anerkender og værdsætter dette potentiale, men det må vel komme før eller siden.
Shell aktien er derfor ikke velegnet for investorer med fokus på stigende oliepris. Her kan man finde mange andre og mere livlige aktier i dette felt. Incitamentet til en placering i Shell aktien skal i stedet findes i perspektivet om grøn omstilling af hele forretningen på længere sigt (i anden omgang). Shell kan nemlig benytte sin store pengestrøm fra den afsluttende fase med udvinding af fossil energi til at klare enorme satsninger på sol og vind mv. Af regnskabet fremgår det, at indsatsen i ”exploration” (undersøgelser for at finde nye olie-/gasfelter) allerede er droslet ned på et minimalt niveau. Omstillingen er sat i gang.
Hvis investorer (markedet) om 5-10 år anser Shell for lige så grøn og attraktiv som Ørsted er det i dag, har aktien et formidabelt potentiale. Shell har en børsværdi på ca. 150 mia. dollar (950 mia. kroner) mod Ørsted’s 400 mia. kroner.
Sagen er dog at egenkapitalen i Shell (Q2) er på 168 mia. dollar (1.050 mia. kroner), mens Ørsted’s tilsvarende tal (Q1) kun er på 76 mia. kroner.
Fremtiden i vindenergi bygger på indsats af enorme kapitalinvesteringer upfront, og derfor bliver egenkapitalens størrelse et afgørende punkt. Med mindre man tvivler på oprigtigheden fra Shell- ledelsens side omkring gennemførelse af en langsigtet omstilling ind i grøn energi, burde valget mellem de to aktier ikke være svært at træffe.
NB: Der findes A- og B-aktier i selskabet. Forskellen gælder ikke stemmeret men forholdene
omkring den skattemæssige stilling ved udbyttebetaling. Det punkt vil jeg ikke gøre mig klog på.
Lau Svenssen, EuroInvestor
Lau Svenssen ejer ikke aktier i Ørsted og endnu ikke i Shell, men sidstnævnte overvejes positivt.
