Henter kommentarer

Børsbaby får ny finansdirektør

Foto: Monsenso
Vis mere

Det danske First North-selskab Monsenso får ny finansdirektør.

Robert Højer bliver fra 3. august selskabets CFO, oplyser selskabet.

'Robert Højer kommer til Monsenso med finansiel ledelseserfaring fra softwarevirksomhederne Damgaard, Navision og Microsoft samt med erfaring som CFO fra Life Science virksomheden Bifodan. Robert er uddannet cand.merc.aud fra CBS og har tidligere arbejdet en årrække som revisor.' lyder det i en meddelelse fra Monsenso.

'Vi er meget glade for, at Robert Højer med sin erfaring har valgt at blive en del af Monsenso-teamet. Med Roberts tiltræden styrker vi vores organisation og får tilført værdifuld erfaring på det finansielle, regnskabsmæssige og administrative område, så der samtidig kan frigives ressourcer til salg og forretningsudvikling fra den øvrige ledelse,' siger CEO Thomas Lethenborg.

Robert Højer tiltræder nyoprettet stilling, som hidtil har været varetaget af selskabets administrerende direktør, Thomas Lethenborg, med hjælp fra bogholderi/økonomimedarbejder.

Læs også: Aktiestrateg: 'Det er en fuldstændig overset kvalitetsaktie'

Læs også: Biotekanalytiker om dansk aktie: 'Det er en betydelig upside'