Henter kommentarer

Børshus om dansk aktie: Skær 330 kr. af forhåbningerne


Kurspotentialet er ikke længere nær så stort i Genmab-aktien.

Det er vurderingen fra børshuset Carnegie, viser data fra Bloomberg News.

Carnegie sænker kursmålet for Genmab-aktien til 2970 kr. fra 3300 kr., men fastholder anbefalingen "køb".

Aktien har stjålet rampelyset efter den danske biotekvirksomhed forleden tabte en voldgiftssag mod partneren Janssen Pharmaceuticals.

Hos Jyske Bank har man ifølge Marketwire mandag vurderet, at afgørelsen af voldgiftssagen var dårligere end håbet for Genmab.

»Udfaldet var dårligere, og kursreaktionen var mindre, end vi havde ventet, og samtidigt byder den nære fremtid på et begrænset nyhedsflow. Derfor vil vi være påpasselige med at købe kraftigt ind på disse niveauer,« lød det fra senioranalytiker Henrik Hallengreen Laustsen fra Jyske Bank mandag.

Læs også: Danske Bank advarer: Risiko for stor nedtur forude

Læs også: Tordner mod dansk aktiefond: De vil have 'en kunde, der hopper på den'