Henter kommentarer

Danske Bank advarer: Risiko for stor nedtur forude


Risikoen for en recession om 1-2 år er steget betragteligt.

Det er vurderingen fra Danske Banks chefanalytiker Mikael Olai Milhøj i en kommentar onsdag. En recession er lidt forenklet sagt en nedgang i økonomien. Den er ofte beskrevet som en negativ vækst i BNP i mindst to kvartaler i træk, men en recession er også blevet udlagt som et fald i den økonomiske aktivitet og stigende arbejdsløshed.

Læs også: Danske Bank: Det skal du gøre, hvis du frygter en nedtur

I en kommentar fremhæver Mikael Olai Milhøj de nye inflationstal fra USA tirsdag, der viste den højeste forbrugerprisinflation i mere end 40 år. Det sker på et tidspunkt, hvor det amerikanske arbejdsmarked buldrer frem. »Kombinationen af et stærkt arbejdsmarked og høj inflation betyder, at den amerikanske centralbank er begyndt at stramme pengepolitikken,« forklarer chefanalytikeren.

Læs også: Gigantisk kapitalforvalter advarer: Reel risiko for recession

»Den høje usikkerhed fra den russiske invasion af Ukraine, de hårde vestlige sanktioner og de høje råvareprisstigninger gør vækstudsigterne værre. Vi vurderer dog, at amerikansk økonomi kan komme igennem det med skindet på næsen. Vi er mere bekymrede for, om økonomien kan holde sig oven vande efter massive pengepolitiske stramninger i løbet af året. Risikoen for en recession om 1-2 år er steget betragteligt, hvilket også er det, som obligationsmarkedet signalerer i øjeblikket,« forklarer han.

Det nationale bureau for økonomisk forskning i USA (NBER) oplyser ifølge Danske Bank, at den seneste recession fandt sted fra februar 2020 til april 2020 efter udbruddet af covid-19. Dermed varede den blot to måneder. Den længste recession siden Anden Verdenskrig var 18 måneder. Det var, da Finanskrisen brød ud, lyder det fra banken.

Millionærklubben har samlet en række af de førende investorer og eksperter inden for økonomi og finansielle markeder til et eksklusivt arrangement, hvor du kan blive klogere på, om vi står over for en ny økonomisk verdensorden. Læs mere her.

Læs også: Storbank om svensk aktie: Udsigt til 'spektakulært indtjeningsmomentum'

Læs også: Priserne går amok – 2,5 mio. danskere har aldrig oplevet så vilde stigninger