Henter kommentarer

Storbank om svensk aktie: Udsigt til 'spektakulært indtjeningsmomentum'


Aktionærerne kan se frem til et »spektakulært indtjeningsmomentum« hvis alt går efter planen.

Sådan lyder vurderingen fra Handelsbanken i et analysenotat om udsigterne for et svensk selskab inden for sektoren Informationsteknologi. Den svenske storbank har derfor skiftet ud i sin nordiske aktieportefølje, forklarer aktiestrateg Haider Anjum og senior aktiestrateg Michelle Nørgaard. Ændringen betyder, at man har fjernet TietoEVRY-aktien til fordel for aktien i svenske Embracer.

»For Embracers vedkommende venter vi, at 2022-2023 vil være mere diversificeret, vækstgenerende og pengestrømsgenererende end nogensinde. Vi vurderer således, at selskabet vil opleve et spektakulært indtjeningsmomentum som følge af en fyldt udgivelsesplan samt konsolidering af større opkøb,« lyder det fra strategerne i bankens Aktieugefokus fredag.

Læs også: ​Dansk folkeaktie i kursrekord: Er steget mere end 29.000 pct. på 31 år

Selvom TietoEVRY-aktien ifølge dem rummer et »væsentligt kurspotentiale« på længere sigt, er der ikke desto mindre større potentiale andre steder i sektoren, lyder begrundelsen for ændringen.

»Embracer ventes at blive noteret på hovedmarkedet i Stockholm i slutningen af kalenderåret, hvilket af seks måneder tidligere end planlagt. Alt dette kommer til en rekordlav prisfastsættelse målt på 12-måneders forward EBITA,« bemærker strategerne.

Potentialet i TietoEVRY-aktien er betinget af, at selskabet formår at implementere en række annoncerede strukturelle ændringer, påpeger Haider Anjum og Michelle Nørgaard.

Læs også: En 'milliardstor indsprøjtning' er på vej til danskernes bankkonti

Læs også: Dansk fond stryger til tops: Her ramte de rigtigt - og disse aktier styrede de udenom