Henter kommentarer

| Opdateret

Børshus tror dansk aktie kan stige næsten 400 kr.


Potentialet i ALK-Abelló er ikke afspejlet i den aktuelle aktiekurs, lyder det nu fra et finanshus.

En aktie i det danske allergiselskab burde ligge i kurs 3750 kr, vurderer analytikerne hos ABG Sundal Collier, der har løftet kursmålet fra 3350 kr. Det fremgår af Bloomberg, hvor det samtidig fremgår, at finanshuset har en køb-anbefaling på allergiaktien.

Vi taler om et dansk selskab med næsten 2500 ansatte, der har specialiseret sig inden for allergimedicin.

Læs også: Afgørelse truffet - det kan sende Novo-aktien opad

Udmeldingen fra ABG Sundal Collier kommer efter, at  ALK-Abelló torsdag har fremlagt regnskabstal for udviklingen i de sidste tre måneder. Her overgik allergiselskabet analytikernes forventninger på både top- og bundlinjen.

Den danske allergikæmpe hæver forventningerne til omsætningen, og venter nu en organisk omsætningsvækst på 11-12 pct. Forventningen lød tidligere på en vækst på 10-12 pct. Det kan du læse mere om her. Du kan se, hvad Sydbank mener om regnskabet her.

Læs også: Dansk transportkoncern opjusterer - bundlinjen mere end fordoblet

De nye tal fra allergiselskabet sendte torsdag aktiekursen i vejret med næsten 11 pct., men kurspotentialet er endnu ikke indfriet, vurderer finanshuset.

ALK-Abelló-aktien lukkede i kurs 3358 kr. torsdag, hvilket indikerer et kurspotentiale på yderligere 12 pct. – svarende til en stigning på 392 kr.

ALK-Abelló løfter også forventningerne til indtjeningen, skriver MarketWire. Nu ses driftsresultatet før af- og nedskrivninger (EBITDA) at lande på 500-550 mio. kr. Allergiselskabet forventede tidligere at driftsresultatet endte på 450-500 mio. kr.

ALK-Abelló løfter samtidig forventningerne til selskabets frie pengestrømme til 200 mio. kr. Det lød tidligere på minus 100 mio. kr.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklerne og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Tidlig pension? Så meget skal du spare op

Læs også: Nu sker det - priserne farer i vejret i Danmark