Den franske industrigigant Schneider Electric har skaffet omkring 45 milliarder kroner ved at sælge en stor portion nye aktier. Nyheden ser dog ud til at sende aktie ned med 3,4 pct. i børsåbningen.

Salget blev sikret efter børsens lukketid mandag aften. Her fik en gruppe professionelle investorer lov til at købe 24 mio. nye aktier for 240 euro stykket, skriver AL Sydbank.

De mange milliarder skal bruges til at betale for Schneiders planlagte kæmpeopkøb af den amerikanske softwarevirksomhed PTC.

Kursfaldet i børsåbningen er helt efter bogen. Når et selskab pludselig sender millioner af nye aktier på markedet med lidt rabat, betyder det nemlig, at overskuddet fremover skal deles ud på flere hænder – og det får typisk prisen på de gamle aktier til at falde en smule med det samme.

Læs også: Eksperter advarer mod fælde: Sådan kan du udnytte det

Læs også: Kan løfte formuen til 80 milliarder dollar: Eric Schmidt mod sit mest lukrative sats nogensinde

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Mathias Greisgaard Jensen