Den erfarne investor og faste porteføljeforvalter i Millionærklubben, Lau Svenssen, har været en tur i markedet for at handle.
Ud af porteføljen er gået den hårdt prøvede Ørsted-aktie, som Lau Svenssen købte efter at selskabet har nedskrevet på sine projekter i USA for milliarder.
Pengene fra salget af Ørsted-aktierne har den erfarne investor så brugt på »en anden bold«, der steg voldsomt i onsdagens børshandel. Der er tale om den norske aktie Photocure, som onsdag steg med 44 pct.
»De kom ud med positive data på en kræftbehandling mod livmoderhalskræft, hvor man bruger lys, som er deres metode,« fortæller Lau Svenssen i dagens udgave af Millionærklubben.
Læs også: Storbank skrotter nulrenter
Photocure er et norsk farmaselskab som er specialiseret i kræft i blæren. Selskabet har dog et partnerskab med virksomheden Asieris Pharmaceuticals, som nåede i mål med et fase-III forsøg af et middel mod livmoderhalskræft. Det var denne nyhed, der onsdag fik aktien til at stige.
Lau Svenssen har tidligere talt om aktien i Millionærklubben, ligesom han fortæller, at det er en aktie han har haft »i mange år«.
Photocure-aktien er dog faldet markant tilbage siden sin top i 2021, hvor en aktie var oppe at koste mere end 150 norske kroner. I dag koster en Photocure-aktie omkring 58 norske kroner.
Aktien er gået tilbage med 34,5 pct. det seneste år.
Læs også: 7 lette råd: Sådan kommer du i gang med at investere
Læs også: 'Absurd billig': Sådan ser forvalter på dansk aktie

Genialt: Det her kort skal du have


Stor guide: 57 geniale gaver
