Ehandels-kæmpen Boozt opjusterer forventningerne til året.

Det fremgår af en børsmeddelelse fra selskabet, der i samme omgang løfter sløret for foreløbige resultater for andet kvartal.

Boozt venter - på baggrund af resultaterne frem til slutningen af juni - en nettoomsætningsvækst i andet kvartal på omkring 13 pct. i både faste valutakurser og i svenske kroner.

Samtidig ventes den justerede EBIT-margin at lande på 6,5 pct. i andet kvartal. Det er mere end samme periode sidste år, hvor tallet endte på 3,4 pct.

Boozt's nye forventninger til året omfatter en vækst i faste valutakurser på 7-11 pct. mod tidligere ventet 3-8 pct. samt en justeret EBIT-margin på 6-6,8 pct. mod før 5,6-6,8 pct.

EBIT-marginen er et andet ord for overskudsgraden. Tallet fortællet noget om, hvor stor en del af omsætningen, der ender som driftsoverskud eller indtjening.

Boozt-aktien er oppe med 21 pct. i år.

Læs også: Investeringsstrateg om rødglødende tema: Som investor skal man være varsom

Læs også: Mærsk opjusterer sine forventninger til 2026

Millionærklubben

Der er sket meget de seneste år, men én ting har særligt ændret den måde, han ser fremtiden på. Hør hvilken, når Jesper Bo Jensen, direktør i Fremforsk - Center for fremtidsforskning, gæster Millionærklubben og få hans bud på, hvor verden er ved at bevæge sig hen efter den skelsættende begivenhed. I studiet samler klubbens faste paneldeltager, Michelle Nørgaard, op på endnu en urolig weekend i Mellemøsten og ser frem mod ugens vigtigste begivenheder. Vært: Bodil Johanne Gantzel