Henter kommentarer

Carlsberg-salg buldrer frem


Carlsbergs salg buldrer frem. Især i Asien har C25-selskabet haft succes med deres salg.

Bryggerigiganten har haft en omsætning på 35,5 mia. kr. i første halvår af 2022. Til sammenligning lå den på 26,6 mia. kr. i første halvår af 2021. Analytikerne forventede en omsætning på 34 mia. kr.

Indtjeningen før skat ligger på 5 mia. kr. I første halvår af 2021 lå den på 4,3 mia. kr.

Nedskrivningen på forretningen i Rusland betyder, at Carlsberg får et underskud på 4 mia. kr.

Carlsberg har en organisk vækst på 8,9 pct. målt på volumen.

Administrerende direktør Cees´t Hart siger i regnskabet:

»Vi er meget tilfredse med det stærke sæt af resultater for første halvår i lyset af de svære udfordringer fra krigen i Ukraine, som har hævet priserne på råvarer og energi, samt pandemien. På trods af disse udfordringer er Carlsbergs halvårs resultater nu langt foran niveauet før pandemi.«

Læs også: Investeringsbank: Der kan være flere kursstigninger i vente

Læs også: Nu sker det: Boligpriserne dykker – og det kan blive værre