Henter kommentarer

Danske Bank med overraskende godt regnskab

Foto: ANDREW KELLY
Vis mere

 

Hvidvask-skandalen er den helt store nyhed i det regnskab Danske Bank netop har sendt på gaden. Læs mere om den opsigtsvækkende melding her. Men under overskriften er der flere overraskelser.

Den samlede indtjening i form af renter og gebyrer er nemlig højere end analytikerne i gennemsnit havde forventet ifølge Bloombergs opgørelse. Toplinjen i 3. kvartal ender nemlig på 9,8 mia. kr., mens analytikerne havde forventet 9,6 mia. kr.

Nogle analytikere havde også luftet tanken om, at banken risikerede at skulle nedjustere. Men Danske Bank holder fast i de finansielle mål for 2023.

I stedet har en række analytikere efterfølgende talt med store og rosende ord om Danske Bank-aktien. Det kan du læse mere om her og her.

På grund af hensættelsen på i alt 15,5 mia. kr. til hvidvask-skandalen bliver der naturligt skruet ned for forventningerne til årets resultat. Men den underliggende forretning har rettet sig, mener banken selv:

»Årets første tre kvartaler var præget af fortsat god kundeaktivitet og større udlånsvolumen, som resulterede i stigende nettorenteindtægter for syvende kvartal i træk og høje nettogebyrindtægter. De underliggende omkostninger udvikler sig fortsat i nedadgående retning. På baggrund af vores fortsatte kommercielle momentum og løbende effektivitetsforbedringer fastholder vi vores finansielle mål for 2023,« lyder det i en kommentar til regnskabet fra topchefen Carsten Egeriis.

I årets første tre kvartaler lyder resultatet efter skat på minus 9,4 mia. kr. - godt trukket ned af hvidvaskskandalen.

Læs også: Danske Bank-aktien stiger – derfor sker det

Læs også: Danske Bank-aktien skyder i vejret efter regnskab