Nordea har hævet sin anbefaling og siger nu "køb" til aktierne i Danske Bank.
Samtidig sættes kursmålet til 135 kr., fremgår det af data fra Bloomberg News.
Nordea har haft en holdanbefaling på Danske Bank-aktien siden den 15. marts i år. Før det var anbefalingen "sælg".
Danske Bank stiger fredag morgen med 2,1 pct. til 116,80 kr. efter et markant kurshop på 12,1 pct. torsdag.
Det store kursplus kom i forbindelse med, at banken kunne melde om en snarlig afslutning af hvidvasksagen, der stammer fra Estland, og som har hængt som en tung dyne over banken i fem år.
At banken så oveni kom med en nedjustering til resultatet for 2022 til et tab på 5,5 mia. kr. mod tidligere ventet et overskud på 10-12 mia. kr., betød mindre.
Læs også: Investorer dumper danske boliglån og presser renter op
Læs også: Nyt udspil fra Løkke: 'En de facto afskaffelse af folkepensionen'
.\˙ MarketWire