Investorerne har ikke just hjulpet med at holde danskernes boligrenter nede på det sidste.
Der er nemlig blevet solgt ud af de danske realkreditobligationer, viser nye tal fra Nationalbanken.
Udenlandske investorer har solgt ud af deres porteføljer løbende i år og også i september solgte de ud for 2,3 mia. kr.
De solgte dog langt mindre ud end danske investorer, der solgte 12,8 mia. kr.
Læs også: Rentehævning er 'dårligt nyt' for danske boligejere
»Og det er ikke godt nyt til dem, der håber på lavere renter,« forklarer chefanalytiker for Totalkredit, Sune Malthe-Thagaard.
»Den gode nyhed er dog, at udlandet stadig har en ret høj ejerandel, så der er ikke tale om en flugt ud af Danmark. Der er snarere tale om en sivende tendens.«
Faktisk skyldes faldet det seneste år, at japanske investorer har solgt markant ud af deres danske realkreditobligationer.
»Ser man på udenlandske investorer fraregnet de japanske, så er ejerandelen i dag højere end for et år siden. Der er altså tale om investorerne fra et enkelt land, der i den grad trækker sig tilbage,« forklarer han.
Læs også: Amerikansk boliglån på sit dyreste i 21 år
De store rentestigninger har også givet store kursfald på realkreditobligationer, fortæller Sune Malthe-Thagaard.
»Det er godt for boligejere med lav fast rente, fordi markedsværdien af deres gæld er faldet med op til næsten 40 pct. Det er dog dårligt for de investorer, der har set deres investeringer faldet voldsomt i kurs. Og det får altså især de japanske investorer til at trække følehornene til sig,« siger han.
Læs også: Erhvervskorrespondent om Danske Banks 'gigantisk bøde: 'Helt uden fortilfælde'
Læs også: Endnu en tech-gigant kollapser


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner