Investorer, der væltede ind på aktiemarkedet under coronanedturen i 2020, er afkastmæssigt banket tilbage til start.
Det viser beregninger fra den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley, ifølge Bloomberg News.
Nye, private nestorer har med andre ord oplevet, at deres aktier er faldet kraftigere end det brede marked, hvilket har ændret sig, efter den amerikanske centralbank - Federal Reserve - i november 2021 kastede sig ind i kampen mod inflationen.En opgørelse viser, at en lang række af de coronavindere, som private investorer satsede påi 2020, i år er faldet 32 pct. Det er dobbelt så meget som det amerikanske S&P 500-aktieindeks, der er faldet knap 14 pct.
Læs også: Sådan kan du gøre sommerhuset til en gylden forretning
»Mange af de her folk begyndte at handle lige omkring covid, så deres eneste investeringserfaring var det udskældte, Fed-drevne marked,« lyder det fra Matthew Tuttle, der er administrerende direktør hos Tuttle
Capital Management, der uddyber:
»Det hele ændrede sig, da Federal Reserve gik ind november, men det var de ikke klar over, for det har de aldrig set et marked, der ikke blev støttet af Fed. Konsekvenserne har været forfærdelige«
Det er ifølge storbanken en konsekvens af, at investoren har været satset på en række væksthåb, der bragede op på børshimlen, da centralbanker verden over sprøjtede penge ud i økonomien under coronanedlukningerne. Selvsamme aktier er blevet ramt af udsigten til stigende renter, som er centralbankernes våben mod inflationen.
Læs også: Danske aktier rasler ned - det kan forklare det
Det skydles, at renten har betydning for, hvordan professionelle analytikere vurdere nutidsværdien af et selskabs fremtidige indtjening. Rentestigningerne rammer især de dyrt prisfastsatte aktier, dvs. dem, hvor investorerne tror, at selskaberne vil komme til at tjene mange penge ude i fremtiden.
Det skyldes, at stigende renter betyder, at selskabernes pengestrømme ude i fremtiden er mindre værd i nutidskroner. En højere rente påvirker samtidig vækstaktier i særlig grad frem for value-aktierne, fordi vækstaktierne relativt set har en større del af deres indtjening længere ude i fremtiden. I en tid med stigende renter vinder value-aktier på at have en værdiansættelse, der i højere grad er baseret på deres indtjening i dag.
Læs også: Verdens 500 rigeste har tabt 1000 mia. dollar på handel i år
Læs også: Det amerikanske arbejdsmarked er fortsat rødglødende

Europæiske forsvarsgiganter i rødt