De to danske bryggerier Carlsberg og Royal Unibrew ligger tirsdag formiddag i spidsen af C25-indekset.
Carlsberg-aktien går frem med 2,1 pct. til kurs 956 kr., mens Royal Unibrew stiger med 2,1 pct. til kurs 544 kr.
Fremgangen sker efter det belgiske bryggeri, ABInBev - og de to danske bryggeriers konkurrent - er kommet med regnskab for første kvartal.
Her kan man læse, at det belgiske selskab kom solidt gennem det seneste kvartal med en udvikling i både omsætning og indtjening, der slår markedets forventninger. Det skriver Sydbank i deres morgennyhedsbrev.
For perioden formåede bryggeriet at få en vækst i EBITDA på 5,4 pct. mod estimeret 2,75 pct. Også udviklingen i USA og Europa overgår forventningerne.
På trods af det flotte kvartal fastholder bryggeriet forventningerne om en vækst i EBITDA på 4-8 pct. i år.
Aktien i ABinBev ligger også godt fra land onsdag, hvor aktien stiger med 4,5 pct. til kurs 59,12 euro.
Læs også: Bavarian Nordic skuffer analytikernes forventninger markant
Læs også: Første gang siden 2016 - Riksbanken i Sverige sænker renten: 'Bestemt bemærkelsesværdigt'