Henter kommentarer

Buffett's højre hånd om Tesla og Bitcoin: "Jeg ved ikke, hvad der er værst"


Gennem hele sin årtier lange karriere og opstigning til positionen som verdens gennem tiden bedste investor har Warren Buffett haft Charlie Munger ved sin side. De to herrer deler naturligvis synspunkter om de store linjer i den finansielle verden, derfor er det måske også værd at spidse ører, når Charlie Munger ytrer sig.

Og det gjorde han for nyligt i et interview til Daily Journal, skriver det amerikanske finansmedie CNBN.

Her blev han blandt andet spurgt ind til sit syn på et par de vildeste børsfænomener i nyere tid: Tesla og Bitcoin. Spørgsmålet til Charlie Munger lød: Hvad synes du er mere skørt, at bitcoin har krydset 50.000 dollar, eller at Tesla nået en værdi på 1000 milliader dollar? (værdien er her »enterprise value«, der også indregner gældsforpligtelser og andre finansielle instrumenter, end blot markedsværdien af aktierne.

I videoen ovenfor ses udviklingen i markedsværdien for nogle af verdens største tech-aktier. Markedsværdien er omregnet til USD. Grafikken er lavet via Flourish Studio.

»Jeg har samme besvær med at besvare spørgsmålet som Samuel Johnson engang havde, da han fik et lignende spørgsmål. Han sagde: Jeg kan ikke beslutte mig for forrangsordenen mellem en loppe og en lus. Jeg har det på samme måde med det valg. Jeg ved ikke, hvilken der er værst,« sagde Charlie Munger ifølge CNBC.

Læs også: Tesla sætter produktionen af Model 3 på pause i Californien

Charline Munger er næstformand for bestyrelsen i investeringsgiganten Berkshire Hathaway, der fortsat kontrolleres af Warren Buffett.

Hans hovedanke mod bitcoin er, at kryptovalutaen næppe bliver et gangbart betalingsmiddel, ej heller engang i fremtiden.

»... verdens centralbanker vil gerne kontrollere deres egne banksystemer og deres udbud af pengemængde,« lød det blandt andet fra Charlie Munger.

»Så jeg tror ikke, at bitcoin vil være et betalingsmiddel for verden. Den er for svingende til at være et gangbart betalingsmiddel. Og det er i virkeligheden en slags kunstig substitut for guld. Og da jeg aldrig ville købe guld, ville jeg aldrig købe bitcoin,« siger han.

Læs også: Kapitalforvalter: Forestil dig, hvis BMW skal værdiansættes som Tesla