Vestas-aktien er én af de aktier, der er faldet mest i år, da den er dykket med over 22 pct.

Men hvad er udsigterne for den førende vindmølleproducent fremadrettet?

Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Vestas-aktien, ser de potentiale i den danske vindmøllegigant.

Der er ifølge Bloomberg 36 analytikere, der har dækning af Vestas-aktien. Af dem har 20 en køb-anbefaling. 10 analytikere har en hold-anbefaling, mens 4 analytikere har en sælg-anbefaling.

Læs også: Se listen: Disse danske aktier er faldet mest i år

Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de et kurspotentiale på hele 35,2 pct.

De vurderer, at Vestas-aktien kan bevæge sig imod 219,15 kr. hvor aktien nu ligger omkring 162,10 kr.

Den, der er mest positiv over for Vestas-aktien, er analyseshuset Citi, der har en købsanbefaling og et kursmål på 300 kr. I samme båd er SEB Bank, som også har en købsanbefaling og et kursmål på 300 kr.

I den modsatte ende af skalaen finder man Barclays, der har en sælg-anbefaling og et kursmål på 99 kr.

Læs også: Tesla-aktien er steget markant – kan nye tal tage luften ud af opturen?

Læs også: Droppede forventningerne og faldt 40 pct. på en dag: Nu har dansk selskab en plan klar - vil nedlægge 30 stillinger